Forord:
Nogle påstår, at fisk i en lille rund vandbeholder (læs – bowle) bliver rundtosset, men hvem har sagt til fiskene at de skal svømme rundt !
De kan lige så godt svømme til højre som op eller ned !! hvad så med et firkantet akvarium, bliver de så firkantet i hovedet ? Men hermed ikke sagt at fiskene ikke vil have det bedre i et stort akvarie.
Husk derfor altid at passe din bowle/fisk ekstra godt, hermed menes mere vandskifte og rengøring.Indretning:Brug altid grus eller sand i bunden af bowlen, fiskene elsker at afsøge bundmatrialet for spiseligt, det gør de ved at tage gruset ind i munden og derved at “rense” det.
Derfor må bundmatrialet ikke være for stort.
Af dekorations materialer kan næsten alt bruges, bare det ikke afgiver giftstoffer.
Særlig velegnet er trærødder, marksten og akvarieplanter…
Lys:
Til de fleste bowler kan der fås lamper. Lyset er vigtigt for planterne, og så selvfølgeligt så man kan se fisk og dekoration.
Belysningstiden bør være ca. 8 – 10 timer om dagen, undgå sollys. Foder:
Fiskene skal også have lidt foder, i dagligdagen gives tørkost (fås i Bonnie Dyrecenter). Der fodres kun en gang pr. dag, og ikke mere end fiskene spiser op på ca. 3 – 5 minutter. En dag om ugen undlades der helt at fodre. Som noget ekstra kan gives levende- eller frostfoder (myggelarver og dafnier). Fiskene vil elske det.
Rengøring:
Mindst en gang hver 2. eller 3. uge skiftes halvdelen af vandet, med rent vand fra vandhanen. Husk tilsætning af vandplejemiddel, hver gang du skifter vand.
Når du syntes bowlen er blevet for beskidt, tappes mindst halvdelen af vandet af og over i en ren spand, derefter også fisk og planter. Så gør du bowlen, gruset og dekorationsmaterialerne rene, i rent vand fra hanen, brug ikke nogen form for sæbe.
Stil bowlen på plads igen og fyld vandet fra spanden tilbage igen i bowlen (husk også fisk og planter). Derefter påfyldes der rent vand fra hanen, så bowlen er fyldt op igen. Husk vandplejemiddel.
P.S. Brug det gamle vand fra bowlen til dine stueplanter, det er perfekt til dem. |