Ferie i Danmark

Skal du holde ferie i Danmark i år? Så skulle du tage og besøge nogle af de attraktioner hvor du kan opleve de dyr vi holder som kæledyr i deres ”naturlige” omgivelser.

Fugle-Ferie_i_Danmark1

Her får du et par muligheder:

Randers Regnskov – www.randers-regnskov.dk
I Randers Regnskov finder du både krybdyr, fugle, sommerfugle og pattedyr. En del af dyrene går frit omkring som i en rigtig regnskov. Billederne i denne artikel stammer fra Randers Regnskov.

Terrariet i Vissenbjerg – www.reptil-zoo.dk
Terrariet er en specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr, padder, skorpioner, edderkopper, insekter m.m.

Fugle-Ferie_i_Danmark2

Jesperhus Blomsterpark – www.jesperhus.dk
Jesperhus Blomsterpark er en blandet landhandel. Du finder en krybdyrzoo, tropeland med fritflyvende fugle og sommerfugle, samt fritgående aber, desuden er der jo den store park med masser af blomster og aktiviteter for hele familien.

Fugle-Ferie_i_Danmark3

Danmarks Akvarium – www.danmarks-akvarium.dk
I Danmarks Akvarium kan du se mere end 300 forskellige arter af fisk. Der findes både ferskvandsfisk og saltvandsfisk, både hjemlige og tropefisk.

De Zoologiske Haver

Ålborg – www.aalborgzoo.dk
Odense – www.odensezoo.dk
Givskud – www.givskudzoo.dk
København – www.zoo.dk

har også ofte en lille afdeling med kæledyr.

Der findes helt sikkert mange andre muligheder derude i ferielandet.

Søg på nettet, i turistbrochurer eller hold øjne og ører åbne når du er derude.