Forskelle på padder og krybdyr
Krybdyr og padder er nært beslægtede dyregrupper, som har valgt hver sin vej på udviklingens stamtræ.
Padderne er de ældste, og var ophav til de første krybdyr. Da padderne er afhængige af vand, når de skal formere sig, har de aldrig formået at sprede sig til så mange forskellige landskaber som krybdyrene. De er tilknyttet vådområderne: Sumpe, moser, søer og vandløb. Krybdyrene lever også fint her, men klarer sig desuden fint på savannen eller i ørkenens tørre klima.
Padderne lægger deres æg i vand og lever en stor del af deres liv i det våde element. Ofte jager de deres bytte på land, men da deres hud ikke er beskyttet mod udtørring, må de jævnligt søge tilbage til vandet.
Padder er kødædende. Orme, snegle, insekter og lejlighedsvis små pattedyr og fugle udgør menuen.
I tropiske egne er padderne aktive året rundt, det samme gælder naturligvis i det tropiske terrarium. Under vores køligere himmelstrøg går de vildlevende padder i dvale om vinteren. I terrariet stiller padderne nogenlunde samme krav, som regnskovens krybdyr.
Der findes mange spændende og farvestrålende padder, som trives fint i et regnskovsterrarie.
Farverfrøer/Pilegiftfrøer
Blandt de mest almindelige frøer er f.eks. Dendrobates pumilio (jordbærfrøen), Dendrobatses auratus, Dendrobates azeureus (blå farverfrø), Dendrobates leucomelas, Dendrobates tinctorius, Epipedobates tricolor, Phyllodates vittatus, Phyllodates bicolor, Phyllodates teribilis og Phyllodates aurotaenia De tre sidst nævnte er de mest giftige, netop disse tre blev brugt af indianerne i Mellem- og Sydamerika til fremstilling af gift til deres jagtpile. En frø kan levere gift nok til 40 – 50 pile … Men når frøerne ikke har adgang til deres naturlige føde udvikler de ikke deres giftsekret, så derfor mister de deres gift i fangenskab. FoderBananfluer, fårekyllinger, springhaler, bladlus og småinsekter rystet i vitamin- og mineralpulver. Små voksmøl og enkytræer. TerrarieindretningEt terrarium på 60x35x45 cm vil være passende til et par eller en trio. Som bundlag kan bruges akvariegrus med et godt lag mos, sphagnum og orkidébark ovenpå. Planterne der skal bruges kan være sumpplanter og akvarieplanter, disse rengøres for evt. snegle, orm og andre skadedyr. Planterne plantes i små netpotter, så er de meget nemme at udskifte. De planter der ikke trives, skiftes ud. Grene og trærødder indsættes i rigeligt mål, gerne helt op til dæksglasset, da frøerne kravler meget. På disse grene og rødder fastsættes epifytter og bromelieplanter, husk også rengøring af disse planter. Og de sidst nævnte planter skylles også grundigt for evt. rester af sprøjtegifte. Luften i terrariet må ikke være for stillestående, så derfor skal der være udluftning i toppen. Luftfugtigheden skal ligge på ca. 90%. For at opnå dette, overdouches terrariet ofte. Varmen om dagen bør ligge på 23-27°C, om natten 20-21°C. Husk at en lille plads foran i terrariet skal være fri for alt for mange planter, denne plads er fodringsplads. |
Hos disse frøer findes der næsten ingen danske navne på de enkelte frøer, derfor bruges der kun de videnskabelige (latinske) navne.