Yemen Kamæleon

En af de mest populære kamæleoner

krybdyr-yemen_kamaeleon1Det skyldes for en stor del, at den er lettere at pleje end mange andre kamæleoner. Forklaringen herpå skal søges i artens naturlige biotop. I naturen Yemen kamæleonen stammer fra den sydvestlige del af den arabiske halvø, og i området omkring Taizz i Yemen er koncentration størst. Taizz ligger i en dal i 1200 – 2000 m højde. Dalen er meget frodig med næsten tropisk klima. Der falder ca. 2000 mm regn i løbet af et år og temperaturen er om dagen mellem 20 og 43 grader, men om natten kan den falde til omkring frysepunktet. Yemen-kamæleonen er forholdsvis stor. Hannen kan blive over 50 cm lange, og hunnen kan blive omkring 40 cm.

Terrariet

Det omskiftelige klima i Yemen kamæleonens naturlige miljø er sikkert grunden til, at netop denne art er forholdsvis let at pleje i terrariet. Terrariet til en enkelt kamæleon bør være omkring 60x60x100 cm (LxBxH). Hvis du vil holde et par, skal terrariet være noget større, omkring 120x100x100 cm (LxBxH). Indretningen kan indeholde nogle klatregrene og planter, da dyrene elsker at klatre. Temperaturen må gerne ligge på 25-28 grader om dagen og 19-20 grader om natten. Der bør være en varmeplads i terrariet, hvor temperaturen kommer op over 30 grader (varmelampe eller varmesten).

Foder

Alle former for insekter og larver: Eksempelvis bananfluer, spyfluer, melorme, fårekyllinger m.m. Desuden holder yemen kamæleonen af at få et tilskud af grøntsager som reven gulerod, broccoli og spinat.

Opdræt

Hunnen graver en hule i bundlaget. Et lille område af terrariet afsættes til formålet. Her bør bundlaget være 30 centimeter højt og skal holdes fugtigt på det tidspunkt, hvor hunnerne skal lægge æg.

Chamaelow Calyptratus

Der er lukket for kommentarer.