Landskildpadder bruger størstedelen af deres tid på land, men de holder af at få et bad engang imellem. Landskildpaddernes tæer er næsten vokset sammen til noget, der ligner en klumpfod. Skjoldet er højt hvælvet. Landskildpadder lever overvejende af planteføde.
Terrarium til landskildpadder
Indret et terrarium med en stor landdel, og et lille område med vand. Vandet kan blot være i en nedgravet skål, der er stor nok til, at skildpadden kan være i den. Sørg for at lægge nogle sten ned i skålen, så skildpadden har lettere ved at komme op af badet. Placer gerne en varmemåtte eller et varmekabel nederst i terrariet. Det kan opvarme både land og vanddel. I terrariets tørre del, kan du dække bunden med sand, fint grus eller spåner efter eget valg. Dekorationsmaterialerne kan være større sten og trærødder. Planter bør placeres højt oppe på trærødderne, da landskildpadderne ellers hurtigt vil sætte dem til livs. Brug endelig ikke planter, der er kendt for at være giftige (se i et stueplanteleksikon). Mange terrarianere vælger at bruge kunstige planter, og der skal et skarpt øje til, for at se forskel. Belysningen kan bestå af lysstofrør, spotlamper og meget gerne en varmelampe. Placer en stor flad sten under varmelampen, så skildpadden får en slags solterrasse. Temperaturen under varmelampen må gerne være mellem 38 og 40 gr.C. Flyt lampen op eller ned, indtil den ønskede temperatur er nået. Foder og fodringSkildpadder er tandløse, men udstyret med hornkæber. Da deres krop er skjult i skjoldet, kan det være svært at se, om de spiser nok, og om ernæringen er rigtig. Derfor kan der gå lang tid, før du opdager, at de ikke er i den rigtige foderstand. Vær derfor opmærksom på, om de spiser med god appetit, og om de er friske og aktive. Landskildpadder er primært planteædende, men har godt af lejlighedsvis at få et tilskud af kød. En stor regnorm eller lidt skrabet fiskekød spises gerne. Foderskålen, som skal være tung og robust, bør dog først og fremmest indeholde friske grønsager. Salatblade af enhver slags, gulerødder, ærter, bønner og kål er nogle muligheder. Også frugt som æble, jordbær, blommer og forskellige vitaminrige bær er brugbare – ligesom blade fra mælkebøtte og andre vilde planter. Husk blot at alt grønt skal vaskes, og at økologiske produkter er at foretrække. De er jo ikke sprøjtede med giftstoffer. Kalk og vitaminerAlle skildpadder behøver masser af kalk, for at kunne opbygge deres skjold. Derfor må du give dine dyr et supplement til den kalk, de får gennem deres daglige føde. Et godt tilskud er snegle, der har et hus opbygget af kalk. Sneglene kan du enten avle i et lille akvarie, eller indsamle i haven. Små snegle knuser skildpadderne let selv, større snegle må du knuse først. Den letteste løsning er at købe en pakke kalktilskud i pulverform hos din dyrehandler. Kalken drysses ud over skildpaddens foder. Giv desuden gerne et vitamintilskud. BadHvis din landskildpadde ikke selv mander sig op til at tage et bad et par gange om ugen, må du give den en hjælpende hånd. Et bad er godt for dyrets øjne, og hjælper også på fordøjelsen. Når skildpadden vil op, tørrer du den med et håndklæde, og lader den søge hen under varmelampen. RengøringFjern gamle foderrester hver dag og gør foderskålen ren, inden du fylder friskt mad i den. Skift også vandet i vandskålen. Græsk landskildpadde Skildpadder er vekselvarme, og er derfor helt afhængige af omgivelsernes temperatur. I naturen er solen energikilden, men i terrariet må du bruge kunstig lys og varme. Du kan vælge mellem varmekabler eller varmemåtter til bundopvarmningen. Lyset i terrariet kan leveres af specielle glødelamper og lysstofrør. Vær opmærksom på at dit terrarium skal have en varmeplads, hvor dyrene hurtigt kan hæve deres kropstemperatur. Du kan få sten med indbygget varmelegeme, eller hænge en varmelampe op i terrariet. Nogle af lyskilderne kan også levere UV-lys. Et smukt opbygget interiør er rammen om dine skildpadders liv. De vigtigste dekorationsmaterialer er trærødder, sten og planter. Du kan vælge stueplanter, som passer til miljøet – eller bruge plastplanter, der ligner til forveksling og er lette at rengøre. Desuden æder de fleste skildpadder planter, når lejligheden byder sig. Det er endnu en grund til at bruge kunstige planter. Bruger du rigtige planter, skal de placeres højt oppe på dekorationsmaterialerne – eller fornyes regelmæssigt. Du kan købe sten i mange smukke farver og former. |

Landskildpadder bruger størstedelen af deres tid på land, men de holder af at få et bad engang imellem. Landskildpaddernes tæer er næsten vokset sammen til noget, der ligner en klumpfod. Skjoldet er højt hvælvet. Landskildpadder lever overvejende af planteføde.
Landskildpadder kan i sommertiden trives udendørs i en løbegård, og en del arter kan også overvintre ude. De kryber ned i deres gange og huler, og går i dvale. Du kan dog have større fornøjelse af dem året rundt i et terrarium inden døre.