Planter

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Planter og plantning

De smukke åkander og nøkkeroser, der vugger med deres spraglede hoveder på dammens overflade, lokker mange haveejere til at etablere en dam. Udover den dekorative virkning har planterne også en biologisk mission. De er med til at forbruge affaldsstoffer i vandet, og de producerer ilt. Det er dog langt fra alle planter, der er lige gode til at påvirke miljøet i dammen, og hver plantefamilie har sit speciale. Nogle planter er næringssugere. Det vil sige, at de optager store mængder kvælstof fra vandet. Andre er særligt gode iltproducenter, og nogle er bare så flotte, at vi må eje dem. Nogle planter tåler den skandinaviske vinter uden problemer. Andre er lidt mere sarte, og bør tildækkes eller tages ind om vinteren. Hvis du lader planterne stå i netpotter, er de lettere at flytte rundt med.

Sumpplanter

Plantes på det helt lave vand. De fleste er storforbrugere af næringsstoffer, og dermed dine bedste våben i kampen mod algerne. Plantedybde 0-20 centimeter.

Gul iris
Type: sumpplante
Egenskaber: næringssuger
Vanddybde: 0-5 cm

Dunhammer
Type: sumpplante
Egenskaber: baggrundsplante
Vanddybde: 20-50 cm

Pindsvineknop
Type: sumpplante
Egenskaber: næringssuger
Vanddybde: 5-50 cm

Engkabbeleje
Type: sumpplante
Egenskaber: tidlig blomstring
Vanddybde: 0-10 cm

Fredløs
Type: sumpplante
Egenskaber: bunddækkende
Vanddybde: 0-5 cm

Undervandsplanter

Er de bedste iltproducenter og samtidig gode til at forbruge næringsstoffer. Plant masser af dem. Dine fisk vil blive lykkelige. Plantedybde: Alle vanddybder.

Hornblad
Type: vandplante
Egenskaber: iltproducent
Vanddybde: 10-60 cm

Vandspir
Type: vandplante
Egenskaber: iltproducent
Vanddybde: 25-50 cm

Vandpest
Type: vandplante
Egenskaber: iltproducent
Vanddybde: 10-50 cm

Flydeplanter

Er også storforbrugere af næring, men pas på, at de ikke tager overhånd – så skygger de nemlig de iltproducerende undervandsplanter ihjel. Flyder frit i overfladen.

Vandhyacint
Type: flydeplante
Egenskaber: næringssuger
Vanddybde: flyder frit

Muslingeblomst
Type: flydeplante
Egenskaber: næringssuger
Vanddybde: flyder frit

Åkander og nøkkeroser

Gror rodfæstet i bunden, men blade og blomster flyder på overfladen. De forbruger en del næringsstoffer, når de er i god vækst. Først og fremmest bliver de valgt for den dekorative virkning. Plantedybde: 30-90 centimeter.

Hvid og rød nøkkerose
Type: vand/flyde
Egenskaber: smuk
Vanddybde: 70-90 cm