Sygdomme hos skildpadder

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Alvorlige sygdomme er meget sjældne hos skildpadder – blot du sørger for, at de får en god daglig pleje.
Forkølelse og andre småskavanker er mere almindelige – men også mere harmløse.

Er du i tvivl om diagnosen, bør du kontakte en dyrelæge.

Forkølelse

Symptomer: Kraftig næseflåd, der varer ved i måneder, og som medfører manglende appetit og vægttab.
Årsag: Træk, eller for koldt miljø.
Behandling: Der kendes ingen specifik behandling. Sørg for at temperaturen under varmelampen når de ønskede 38-40 grader.

Forstoppelse

Symptomer: Skildpadden sygner hen og mister appetitten.
Årsag: Et massivt ormeangreb kan medføre forstoppelse. For tørt miljø. Manglende muligheder for at bade.
Behandling: Prøv med et bad. Hjælper det ikke, så kontakt dyrlæge.

Lungebetændelse

Symptomer: Støjende vejrtrækning. Du må ikke forveksle det med hannens parringslyde. Hvis sumpskildpadden svømmer skævt, kan det være tegn på lungebetændelse.
Årsag: For lidt varme, træk.
Behandling: Kontakt staks en dyrlæge.

Blødt eller deformt skjold

Symptomer: Blødt eller deformt skjold
Årsag: Mangel på kalk og vitaminer samt mangel på ultraviolet lys.
Behandling: Øg kalk og vitamintilskuddet samt UV-lysmængden. Hvis det har stået på i en længere periode bør du kontakte en dyrlæge.

Ørnenæb

Symptomer: Ørnenæb (Sygdommen findes kun hos landskildpadder)
Årsag: For blødt foder.
Behandling: Giv skildpadden større og grovere stykker af grønt så de kan slide deres næb. Eksempelvis: Blomkål med rod, majskolber og broccoli samt kalksten, som forhandles hos dyrehandleren. Hvis det er meget slemt, bør du eller dyrlægen file næbbet.