Tandkarpe

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Levendefødende tandkarper

Allerede i 1898 dukkede de første fisk af denne slægt op i Europa. Det var formentlig Kaudien, Phalloceros caudimaculatus, som kom først. Den vakte stor opsigt. Ikke på grund af sine farver – den var ganske uanseelig sammenlignet med guldfisk, makropoder og andre af tidens mest populære arter – men fordi den kunne noget helt fantastisk. Den kunne føde levende unger. Det var en sensation i akvarieverdenen, og kaudien indbragte da også skyhøje priser til de heldige opdrættere. Senere blev den næsten glemt, da de langt mere farvestrålende varianter af guppy, sværddrager og platy dukkede op på markedet.

Tandkarperne blev populære akvariefisk, men deres tilpasningsevne blev også på en helt anden vis udnyttet af mennesket.

I store dele af troperne er guppyer og Gambusia-arter blevet udsat, for at bekæmpe de frygtede malariamyg. De små tandkarper kan nemlig spise utrolige mængder af myggelarver. Store anlægsprojekter, som eksempelvis gravningen af Panamakanalen, ville næppe kunne været blevet gennemført uden hjælp fra de små tandkarper.

Bagsiden af medaljen er at tandkarperne i dag findes langt udenfor deres naturlige udbredelsesområde, og dermed kan være fødekonkurrenter til de naturligt forekommende fisk.

Som akvariefisk er de levendefødende fisk mere populære end nogensinde. I Skandinavien findes der en forening, som arbejder for at udbrede kendskabet til de levendefødende tandkarper.

Opdræt af levendefødende tandkarper er ikke svært. Det klarer de næsten af sig selv. Opfodringen af de større arter kan dog kræve lidt mere indsats.

Rationelt opdræt foregår ved at isolere den fødeklare hun i et akvarie fyldt med planter, eller ved at anbringe hunnen i en fødekasse. Kønsforskellen er tydelig. Hos alle levendefødende tandkarper er hannens gatfinne omdannet til et parringsorgan, et såkaldt gonopodium.

Levendefødende tandkarper spiser alt foder. De fleste arter er dog særligt glade for myggelarver, og bør desuden have et tilskud af grøntfoder. Mellemhårdt og neutralt til svagt alkalisk vand foretrækkes.