Forebyggelse er bedre end helbredelse
Hos akvariefisk, er stress en af de væsentligste årsager til sygdomme, da stress svækker fiskens immunforsvar. Stress opstår altid der, hvor fisken står i en sitution, hvor den skaltil at tilpasse sig. Et eksempel er et varmelegeme, som kører uregelmæssigt, med temperatursvingninger, som fisken konstant skal tilpasse sig. Dette kan de holde til i et stykke tid, hvorefter de svækkes og bliver syge.
Speciel ved for dårlig pleje af akvariet, for mange fisk, og overfodring forøges bakterierne. Jo flere bakterier der er i vandet, jo mere presses fiskenes immunforsvar. Ikke kun den høje belastning,men også belastningen af vandet, betyder mere stress for fiskene. Andre stressfaktorer er en ensformig ernæring, sammensætningen af fisk som ikke passer sammen, angst ved fangst og transport, giftstoffer i vandet, uegnet plantegødning og uegnet indretning af akvariet, som ikke tager højde for fiskenes velbefindene.
Som det er bevist ved forskellige forsøg på forskellige universiteter, verden over, er der i dag ingen tvivl om, at stress skader immunforsvaret hos fisk.
For at hjælpe Dem med at finde eventuelle fejl, har vi lavet følgende tjekliste. Ved at være grundig, kan fejl let undgås. Ved eventuelle uklarheder, henvend Dem da til deres faghandler.
Vi ønsker Dem en god fornøjelse med Deres akvarium og Deres sunde og livlige fisk.
Tjekliste: Årsag til problemet –
Sådan undgår De sygdomsudbrud
1) Hvor stort er akvariet?
Længde x bredde x højde i centimeter delt med 1000 = antal liter I små akvarier (under 50 liter), er det svært at skabe et biologisk miljø, og for en nybegynder – næsten umuligt. Derfor anbefaler vi at akvariet min. skal være 80 cm i længden. Mål vandet grundigt og regelmæssigt. Og dette er endnu vigtigere, jo mindre akvariet er.
2) Hvilken filterpumpe benytter De?
Model / liter i timen.
Deres faghandler kan fastslå, om Deres filterpumpe er stor nok til Deres akvarium. Antal liter i timen, skal ca. være en til halvanden gang akvariets størrelse. Det afgørende er dog filtrets volumen.
3) Hvor mange fisk er der i akvariet?
Antal
Grundregel: 2-5 cm længde 1,5 liter pr. cm længde, fra 5-9 cm fiskelængde regner men 2 liter vand pr. cm, fra 9-13 cm fiskelængde 3 liter pr. cm, ved store fisk over 14 cm længde 4 liter vand pr. cm fiskelængde.
4) Hvilke fiskearter har De?
Deres faghandler kan fortælle Dem, om de passer sammen. Mulige fejl er fx: Fisk med forskellige vandkrav (hårdhed, pH-værdi osv.) Fisk med forskellige temperaturbehov Stress somfølge af rolige og aggressive fisk, der går sammen Stress som følge af rolige og meget aktive fisk, der går sammen Stress som følge af en unaturlig sammensætning (tre neonfisk er eksempelvis ikke en stime!)
5) Hvor mange og hvilke planter er der i akvariet?
Grundregel: Længde x dybde i centimeter delt med 500 = planteantal Antallet af planter, afhænger af deres størrelse. Spørg deres faghandler. Planter er gemmesteder, og afgiver ilt, optager gift og nedbryder disse igennem bladene. Derudover er de vigtige markeringer for fiskenes territorier. De forebygger derfor stress.
6) Er det et nyt akvarium?
I et nyindrette akvarium er der endnu ikke opbygget nyttige mikroorganismer. Frem for alt e der mulighed for større koncentrationer af ammonium/ammoniak og nitrit. Test derfor vandet med sera ammonium/ammoniak-test og sera nitrittest. Tjek resultatet sammen med pkt. 24. Hvis der er for høj nitritværdi, tilsættes omgående sera nitrivec. Herefter nedbrydes ammonium og nitrit hurtigt og sikkert.
7) Kun ved nyindrettede akvarier: Hvornår kom de første fisk i?
Ethvert akvarium har brug for en ”indførselsperiode” af et par ugers varighed, før der kommer fisk i. I den tid vokser planterne til, og de vigtigste mikroorganismer i filtret dannes. Varmelegemet, filter og belysning skal køre. ”Indførselsperioden” kan forkortes ved anvendelse af sera aqutan og sera nitrivec (følg brugsanvisningen). Ved anvendelse af sera nitrivec (brugsanvisning) er det muligt allerede, at sætte fisk i efter 24 timer (fx 5-7 pr. 100 liter). Test temperaturen før anvendelsen af nitrivec.
8) Har De sat nye fisk i et eksisterende akvarium?
Det er muligt at vandværdierne er blevet forringet. ”Gamle fisk” har vænnet sig til det. Nytilførte fisk fra godt vand kan ikke tåle denne omstilling, debliver syge og kan så på den måde smitte andre fisk.
9) Hvilke fisk har De sidst købt?
Mulige fejl: Sættes eksempelvis små neonfisk eller barber i et akvarium med større og livlige fisk, er det for de nye fisk en enorm psykisk belastning. Dyrene har ganske enkelt – panisk angst. Ligeledes er sammensætningen af livlige ”aktive” fisk med rolige, selv ved samme kropsstørrelse, også problematisk, fordi de rolige fisk konstant forstyrres. Og her er det egentligt lige meget hvilke af fiskene der først var i akvariet. Der opstår stress, som forøger risikoen for sygdomme.
10) Hvordan har De sat Deres nyerhvervede fisk i akvariet?
a) Var lyset slukket?
b) Fylder De løbende akvarievand i posen?
c) Blev fiskene, efter ca. 30 min sat i med et fiskenet, og transportvandet smidt væk?
Akvariebelysningen bør slukkes. De transportforstyrrede fisk falder hurtigere til ro ved dæmpet belysning. Fiskene skal forsigtigt vænnes til vandvilkårene i akvariet. Transpoprtvandet kunne indeholde parasitter eller kemiske skadestoffer. Ved at smide det væk undgås det, at det kommer i akvariet. Fiskene kan have pådraget sig hudskader under transporten, som efterfølgende kunne blive inficeret. Sera aqutan beskytter slimhuden, for yderligere skader, og binder aggresive substanser, som kan skade fisken. Materialet der er anvendt i sera fiskenet er glat og blødt, for ikke at skade fiskene når de fanges. Blev fiskene ikke sat i omhyggeligt anbefaler vi. At man benytter en dobbelt dosis af sera aqutan (slimhud beskyttende).
11) Giver De lufttilførsel?
Hvis gennemstrømningen ikke er kraftig nok, hjælper det at tilføre mere luft. Bedre er det naturligves allerede fra starten at have den rigtige størrelse filter. Sørg for at vandoverfladen er i konstant bevægelse. Det fremmer ilttilførslen. Iltfattigt vand er akvaristisk set ”dødt” vand!
12) Kører Deres filterpumpe dag og nat?
Filterpumpen skal køre hele tiden. Kører den ikke blot i en halv time, eller ved et strømsvigt, mangler den nok så vigtige gennemstrømning af iltholdigt vand, som mikroorgansimerne har brug for. Og opbygningen af ammonium og nitrit begynder. Ved genstart af filterpumpen, pumpes det dårlige vand så ind i akvariet. Filterpumpen bør kun slukkes i ganske kort tid (få minutter), under fodring af yngel.
13) Hvornår har De sidst renset Deres filter?
Filterpumpen bør, alt afhængig af tilstoppelse, renses godt hver 4-6 uge. Filtermaterialer som sera super carbon og sera super peat skal skiftes. Keramiske materialer så som sera biopur og sera filtervat kan genbruges efter, at det er gennemskyllet. Biologiske filtermedier så som fx sera siporax, bør kun skylle si en skål med akvarievand, for at bibeholde de værdifulde filterbakterier.
14) Hvornår har De sidst skiftet vand, og hvor meget?
Skift ca. 20% om ugen, hvis De skifter for meget vand på én gang, skal fiskene omstille sig inden for kort tid. Fiskene svækkes på den måde unødigt. Specielt, hvis det sidste vandskift ligger langt tilbage, skal vandskiftet udføres med varsomhed.
15) Skifter De samtidig filtermedierne?
Hvis vand og filtermedier skiftes samtidig, går værdifulde bakterier tabt. Her er det nødvendigt at benytte sera nitrivec, for at de nye filtermedier omgående forsynes med nitrifaktionsbakterier.
16) Anvender De sera aqutan, når De skifter vand?
Vand fra vandhanen indeholder ofte klor og kobber, som er skadelig for fiskene. Disse substanser generer slimhuden, og klor, er direkte giftig for fisk (mange fisk kan heller ikke tåle kobber!). sera aqutan indkapsler sikkert de skadelige stoffer og skader påfisk undgås. Sera chlorvec neutraliserer det skadelige klor omgående, når det blandes med vand fra hanen.
17) Fylder De ofte vand på?
Efterfyldning erstatter ikke et vandskift! Med vandet fra hanen, fyldes der mineralstoffer i akvariet, og når det ikke skiftes, forbliver det i akvariet, og for hver efterfyldning kommer der flere mineralstoffer til. Kontroller regelmæssigt vandets ledeevne med et sera pH måleapparat, eller lad Deres faghandler gøre det. En tydelig forøgelse, er et klart tegn på en mineralstofforøgelse.
18) Har De rødder eller sten i akvariet?
Disse dekorationsgenstande, giver fiskene gemmesteder, og er vigtige orienteringsmærker for deres territorier, og forebygger påden måde stress. Det bedste er at opbygge forskellige højdeniveauer. Især flade sten egner sig godt.
19) Hvilke sten og hvilket bundlag har De i Deres akvarium? Hvor stammer stenene og bundlaget fra?
Ikke alle sten duer i akvariet. Nogle sten afgiver gift, tungmetaller og vand. Selvom afgivelsen sker langsomt, men den sker, hjælper selv en grundig vask ikke! Andre sten indeholder kalk, heller ikke disse er egnet til ferskvandsakvarier (Undtagelse: nogle fisk fx fra Tanganijkasøen har brug for hårdt, kalkholdigt vand. Spørg Deres faghandler). Kalkholdige sten, ser De ganske enkelt ved at dryppe sera pH-minus på, hvorefter det skummer. Også bundlaget kan afgive skadestoffer. Derudover er farven og udformningen af betydning. De fleste er fra naturens side vænnet til en mørk bund. Hvis bunden er lys, bliver de irriteret, og på den måde opstår stress. En leret bund klæber let sammen, og under den hersker der iltfattige (anaerobe) betingelser der udvikler forrådnelsesbakterier. De nyttige bakterier, har brug for ilt, derfor skal det være muligt at kunne skylle med vand. Skarpe bundlag (lavasplinter) er uegnet. Nogle fisk (fx pansermaller) søger deres næring ved bunden og kommer tilskade på det skapr bundlag. Skader ved munden, forhindrer fiskene i at spise, og det medfører døden! Godt egnet er flodsand fra kornstørrelse 1,5 mm og mørk grus i kornstørrelser 2-4 mm. Køb kun Deres sten og bundlag hos Deres faghandel. Tænk på, at De skal have nogle flade sten for at kunne bygge niveauer til Deres fisk.
20) Hvilke rødder har De? Hvor har De rødderne fra?
Rødder er ikke ens! Benyt kun rødder fra Deres faghandel. Dette træ er beregnet til akvarier. Træ man selv samler i skoven, rådner i akvariet og afgiver også andre skadestoffer.
21) Hvilken temperatur har De i akvariet?
Dyr og planter har en optimal temperatur, hvor de føler sig specielt godt tilpas. For de fleste i varmvandsakvariet, ligger denne temperatur ved 25 grader C. Temperaturen bør ikke afvige væsentligt fra det optimale. En for høj temperatur fremmer ældningsprocessen, og indeholder ikke særlig meget ilt. For koldt vand svækker dyrene og gør dem modtagelige over for sygdomme.
Af den grund er det også værd at nævne, at litteratur hos Deres faghandel er vigtig, hvis de ønsker at købe nye arter. Fisk, hvor optimaltemperturen ligger mere end 4 grader C fra hinanden bør ikke holdes sammen – sådan så alle fisk kan føle sig godt tilpas! Med det driftsikre sera akvarievarmelegeme, tilbyder De Deres fisk den optimale temperatur.
22) Hvordan fodrer De?
a) hvilke fodersorter?
b) Hvor ofte? Hvor lang tid bruger fiskene, før de har spist alt op?
c) Hvilke fodertilskud (fx vitaminer), bruger De?
En afvekslende fodring er forudsætningen for sunde og livskraftige fisk. Pas på levende- og frostfoder: Levende foder som stammer fra vandhuller, hvor der er fisk, indeholder parasitter! Det frarådes at bruge frostfoder, som kommer fra ukendte steder. Frostfoder bør oprøs fuldstændigt før fodringen! For koldt foder fører ofte til tarmsygdomme! Vandet fra optøningen indeholder fosfat og nitrat,foderet skal derfor i en si og skylles grundigt under tempereret rindende vand. Derefter tilsættes sera fishtamin. Foder 2-3 gange om dagen i mindre portioner. Ikke spist foder bliver liggende og sviner vandet til. Med en ske bliver foderdoseringen nem og ens. Tilførsel af vitaminer og sporeelelemter er uundværligt. Med sera fishtamin og sera activant sikrer De den fornødne mængde af vitaminer og sporeelementer, som fiskene har brug for.
23) Hvor store er foderdåserne som de anvender ? Hvor lang tid rækker en foderdåse?
Foderdåsen skal ikke være større end den opbruges inden for 2-4 måneder. Ved regelmæssig åbning af dåsen, kommer der lys og luft til foderet, så vitaminerne nedbrydes. Brug kun kvalitets mærkefoder. Dåser eller poser som er gennemsigtige, er derfor det meste ingen vitaminer i foderet. Ved anvendelsen af mindre dåser, har de muligheden for oftere at veksle de enkelte fodervarianter, og på denmåde give Deres fisk en alsidig ernæring. Med det store sera fodersortiment, kan De til enhver tid tilbyde Deres fisk noget nyt. De nye sera menu-foder dåser indeholder fire forskellige fodervariationer, til en afvekslende ernæring.
24) Hvilke vandværdier har De i Deres akvarium og i Deres vandhane?
Tjek: GH, KH, pH, Ledeevnen, NH4/NH3, NO2, NO3, Cu, O2, CL i både akvarievand og vandhanevand.
Ved en stor forskel på vandet i akvariet og vandhanen, ud fra det optimale, er det ofte et tegn på problemer, Deres faghandler rådgiver Dem gerne.
De råd og behandlingsforslag, der er givet i denne rådgiver er udvalgt og gennemprøvet omhyggeligt. Men de kan dog ikke overføres direkte til akvariet eller havedammen uden at gennemprøves/måles. – Da der er stor forskel i den kemiske sammensætning. Det kan ikke garanteres, hvordan virkningen af medicin vil være i akvariet eller i havedammen, pga. fx kunststoffer i akvariet eller de kemikalier/giftstoffer der findes i drikkevandet er forskelligt fra vores. Alle oplysninger der er givet i denne rådgiver er friholdt for ethvert ansvar.