Flyvepungegern

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Flyvepungegern "Sugar Glider"

Flyvepungegern burde egentlig have haft navnet svævepungegern, de kan nemlig ikke flyve fra gren til gren, men svæve. Imellem deres forben og bagben har de en ekstra hudfold som gør, at de kan springe fra et træ, sprede alle benene ud, også svæve stille og roligt til det næste træ. Man mener at flyvepungegern kan svæve op til 30 m fra træ til træ.

Flyvepungegern kommer fra Australien, som i øvrigt er det eneste land med pungdyr. Pungdyr er dyr der har en pung på maven hvori ungerne opvokser og bæres (kun hunnerne har denne pung). Efter en meget kort drægtighed på ca. 16 dage føder flyvepungegernet 1-2 unger, som med det samme efter fødslen, kravler op i moderens pung hvor den finder en dievorte, som den ikke giver slip på igen før den har fået øjne og hår og begynder at kigge ud af pungen for at se den store verden.
Efter ca. 10 uger er ungen sjældent i pungen og den spiser nu fast føde. Når ungen er 16 uger kan den komme fra moderen. Flyvepungegern lever i naturen i kolonier på op til 7 dyr. De er meget sociale og bør så vidt muligt holdes flere sammen. Dog er det vigtigt at der er flere hunner end hanner i flokken, ellers vil hannerne slås for meget.

Daglig pleje

Hver dag smides det gamle foder fra dagen før væk, og der gives nyt friskt frugt, grønt og gnaverblanding. Vandet i vandautomaten skiftes, og der tilsættes multivitaminer som er vigtige for at flyvepungegernet skal forblive sund og rask. Evt. afføring fjernes fra buret. Sovepladser/skjulesteder rengøres ugentligt, bundmaterialet skiftes og buret vaskes i desinfektionsmiddel.

/