Sygdomme

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

De mest almindelige sygdomme hos gnavere

Gnavere kan blive syge, men heldigvis er de fleste arter ret robuste. Forudsætningen for sunde og raske dyr er, at de får en god pleje og en sund kost. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Skulle uheldet alligevel være ude, kan du bruge nedenstående som en rettesnor.

Forstoppelse

Symptomer:Ekskrementer bliver mindre. Dyret udviser træthed og manglende appetit. Især et problem hos chinchillaer.
Årsag:Forkert sammensætning af hovedfoder, for hurtige ændringer i kostplaner eller for mange lækkerbidskner. For lidt motion.
Behandling:Korrekt hovedernæring, ingen lækkerbidskner (for en tid) og masser af motion. Hvis ikke der indtræffer en bedring i løbet af nogle dage, bør du opsøge dyrlægen

Diarré

Symptomer:Ekskrementer er bløde og slimede – ofte med en hvidlig eller grønlig belægning. Dyret virker mat og afkræftet.
Årsag:Vådt og muggent hø, alger i drikkeautomat, overfodring med grønt og for hurtige ændringer i kostplan.
Behandling:En dags faste, og derefter streng diæt. 1. dag kun tørt hø. Derefter gradvist større portioner af det sædvanlige hovedfoder. Giv dyret et tilskud af frugteddike. Intensiver hygiejnen. Søg dyrlæge, hvis der ikke hurtigt viser sig en bedring.

Forkølelse

En gnaver kan også blive forkølet. Sørg derfor for at undgå træk, kulde og for høj luftfugtighed.

Tandproblemer

Gnaveres tænder vokser hele livet. Sørg derfor for, at der altid er naturgrene og kalksten, som de kan bearbejde. Ellers slides tænderne ikke nok.

Vitamin- og mineralmangel

Mangel på vitaminer og mineraler kan give mange forskellige symptomer. Kalk er vigtigt for tænder og knogler. Desuden er der en lang række vitaminer, mineraler og sporstoffer, som er vigtige for din gnaver. Hovedfoderet, som er tilpasset hver enkelt dyreart, indeholder normalt alle disse stoffer. Desuden kan du give vitamintilskud.