Irsk Ulvehund

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Oprindelse

Den irske ulvehund kan føre sine aner helt tilbage til de myndeagtige hunde som kelterne bragte med til Irland i århundrederne før Kristi fødsel. Den er oprindeligt opdrættet til kamphund, vagthund og til at jage vildsvin og hjorte. I 1400-tallet var ulve et stort problem i Irland, og en lov påbød alle irske grevskaber at holde mindst 24 ulvehunde. Ulvehunden blev fåtallig i Irland, og i 1652 blev der lavet et eksportforbud af ulvehunden. Den måtte kun sælges til Irland og de britiske øer. Dette hjalp i en periode, men allerede i slutningen af 1600-tallet var der problemer igen. Kun ved hjælp af et par dedikerede opdrættere blev racen reddet.

Racestandard

Helhedsindtryk: En Irsk Ulvehund skal ikke være helt så tung og massiv som en Grand Danois, men dog mere kraftigt bygget end Skotsk Hjortehund, som den i øvrigt bør minde om i generel type: Meget stor og md imponerende fremtræde, meget muskuløs, stærk af bygning,men alligevel elegant, med en let og energisk bevægelse. Hoved og hals bæres højt, og halen børes i et sving opefter med en let bue mod spidsen. Betydelig størrelse, herunder både skulderhøjde og tilsvarende kropslængde, er det mål, der skal stiles efter, og det skal tilstræbes at grundfæste en race med en gennemsnitlig højde fra 81 til 86 cm for hanner, i besiddelse af den fornødne kraft og energi, mod og harmoni.

Temperament

”Som et lam i hjemmet, som en løve under jagten”. Ulvehunden er ingen god vagthund, da den tager venligt ognådigt mod alle besøgende. Dog har dens størrelse selvfølgelig en afskrækkende virkning på gæster med ureelle hensigter. Den er meget følsom overfor sine menneskers sindsstemning og det gør at den straks reagerer på uro, frygt eller vrede. Usædvanlige lyde, lugte og synsindtryk får de fleste ulvehunde til at advare med en dyb respektindgydende gøen. Den elsker børn og den finder sig i det utroligste fra børns side. Den betragter også helt naturligt katte, hunde og andre husdyr som medlemmer af familien.