Sommerfuglecichlide

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Papiliochromis Ramirezi

Sommerfuglecichliden er nok en af de aller smukkeste dværgcichlider man kan få til planteakvariet, og dens ringe størrelse gør den særdeles velegnet til “denne brug”. Hannen bliver op til 7 cm, mens hunnen bare bliver 5 cm.

P. ramirezi var tidligere henført til Apistogramma-slægten, men ved at den er fritlegende, samt at der næsten ingen kønsforskel er, blev fisken flyttet til en nyoprettet slægt, Microgeophagus. Men i 1977 flyttede Kullander den over i den nyoprettede slægt, Papiliochromis, der betyder sommerfuglefarvet, og det er jo tæt op ad det danske populær-navn.

Fisken findes nordvest for Rio Orinoco i Venezuela, samt i Rio Meta og Rio Vichade i Colombia, hvor den lever i klare, langsomt løbende vandløb med sandede til mudrede bund. Den findes især i savanneområder med megen sol og kun lidt skygge, hvorfor temperaturen let kan komme op på 29-31°C. Vandet er blødt og surt, men under akvareiforhold kan den både plejes og yngle i almindeligt mellemhårdt ledningsvand. I naturen lever P. ramirezi hovedsageligt af insekter, og under akvarieforhold vil den i sagens natur også have godt af samme fodertype. Man kan bruge alle former for levende foder, røde, sorte og klare myggelarver, dafnier, cyclops, artemia, og de mindre typer frosset foder.

Det er ikke altid lige let at se forskel på kønnene, men har man nogle gode udfarvede fisk, er det tydeligt at hunnen er mere rød på bugpartiet end hannen.

Sommerfuglecichliden bør holdes i et veltilplantet akvarium, med stedvise tætte plantetykninger. Temperaturen bør holdes på mellem 25-27°C. Er man til vandværdier holdes pH’en på mellem 6,5 og 7, og hårdheden bør ikke komme længere op end 10°dGH. Det bedste er en hårdhed nede omkring 5°dGH.

Fisken er ret følsom overfor affaldsstoffer i vandet, så man skal sørge for regelmæssige delvise vandskift, op til 20% pr. uge. Vil man opdrætte Sommerfuglecichliden, skal temperaturen op på 28-29°C.

Sommerfuglecichliden er som førnævnt fritlegende, og kuldstørrelsen kan komme op på ca. 200 unger. Det hele starter med at parret begynder at rense en sten for snavs og alger, og det er herpå æggene senere skal lægges.

Hunnen afsætter ca. 6 æg ad gangen på denne sten, hvorefter hannen straks befrugter dem. Begge forældre deltager i pasningen af de lagte æg. Når ungerne er fritsvømmende, og ved en temperatur på 28-30°C tager dette 5-7 dage, kan de med det samme fodres med nyklækkede nauplier af Artemia salina. Også de voksne Sommerfuglecichlider har godt af dette foder.

Ungerne vokser meget langsomt, og først efter ca. 4 måneder udfarves de. På dette tidspunkt bør de også have opnået en størrelse på 3.5 – 4 cm. Har man gentagne gange prøvet at opdrætte dem efter naturmetoden, og parret formasteligt æder æggene hver gang, kan man prøve at klække æggene kunstigt, ved at flytte stenen med æggene over i en boks, eller et lille akvarium, der indeholder vand fra legeakvariet. Vandet tilsættes noget Euflavin for at forhindre æggene i at skimle.

En fintperlende luftsten sættes ned i boksen, og placeres således at luftboblerne ikke kommer i berøring med æggene. Når æggene er klækket, og ungerne er fritsvømmende – og ikke før! – sættes disse over i et rengjort akvarium, der er fyldt halvt op med vand fra legeakvariet. Efter nogle dage begynder man langsomt at fylde mere almindeligt postevand på, og kombinerer eventuelt denne påfyldning med udskiftning af vand ved rensning af bunden for foderrester.

Sommerfuglecichliden har i mange år været en af de mest populære små cichlider, der også har været holdt i selskabsakvarier med tetraarter og andet godt fra dyrehandleren. Dette er der da heller ikke noget i vejen for, da Sommerfuglecichliden er fredelig og selv under legen er deres revir ikke større, end at de andre fisk har mulighed for at holde sig udenfor dette, i et nogenlunde stort akvarium.