Aeq. pulcher er en utrolig smuk cichlide: Skællene er prydet med en lysene blå plet, disse pletter er også at finde på ryg- og gatfinnen. Gællelågene er prydet med en sort plet, og “kinderne” er prydet med lysene blå streger. Halefinnen er ligeledes med blå pletter, men heri er også vinrøde pletter. Bugfinnerne er foruden de få blå pletter, også forsynet med flotte striber i samme blå farve. Læberne er tykke og ligeledes lysende blå – intet under at den populært kaldes for Blå Acara. Farverne bliver hos hannen mere intense under legeforberedelserne og selve legen, mens hunnen bliver mere mat.
Akvariet til et par Aeq. pulcher bør ikke være for lille – et 85 ltrs. må betragtes som værende minimum. Det indrettes med en del flade sten, spredt ud over bundlaget, så fiskene kan finde en egnet sten til æglægning. Selvom fiskene ikke hører til dem som ser en fjende i enhver omhyggeligt anbragt akvarieplante, skal disse dog være robuste og godt “forankrede”. Skjulesteder af f.eks. trærødder bør ikke mangle i akvariet, og lidt flydeplanter af Hornblad-typen fremmer fiskenes tryghed.
Fiskene stiller ingen krav til vandets kemiske sammensætning, men en pH på 7 er at foretrække. Hårdheden er de ligeglade med, men vandet skal være rent. Da fiskene spiser meget og ofte, bør man ofre lidt mere end normalt til filtreringen. hyppige vandskift er så absolut det bedste man kan gøre for sine fisk. Temperaturen holdes på mellem 22 og 25°C.
Aeq. pulcher er nærmest altædende, så mulighederne for at give dem et rigt og afvekslende foder skulle ligge lige for. Tørfoder tager den gerne, men det må ikke være dens hovedfoder. Har man ikke adgang til levende foder, er frostfoder en særdeles god erstatning herfor.
Går man efter et godt avlspar (og hvem gør ikke det?), skal man være kritisk, og se godt efter om fiskene er sunde, raske og runde med gode farver. Dette gælder også hvis man køber en flok unger til opfodring. Det sidste er det bedste, for så er man sikker på at de bliver fodret ordentligt op, med det bedste man har. Aeq. pulcher er en af de smukkeste “Sydamerikanere” som har været i vore akvarier igennem mange år. Den har været meget udbredt i hobbyen, men er nu en ret sjælden gæst.
Fisken er vidt udbredt i Trinidad, Panama, Colombia og i det nordlige Venezuela. Her er den at finde i floder med svag til moderat stærk strøm. Biotopen er oftest med få eller helt uden planter, og bunden er dækket med større og mindre runde sten, godt blandet imellem hinanden. Også væltede træer og grene pryder dens biotop.
I litteraturen kan man læse at Aeq. pulcher kan blive op til 20 cm lang, men i akvarierne bliver den sjældent over de 15. Selvom den er en ret stor Sydamerikaner, er den dog ingenlunde ufredelig – dette sagt med forbehold, da individerne kan være ligeså forskellige som os mennesker, og vi er jo ikke lige fredelige..! Aeq. pulcher er en nem cichlide, bare man sørger lidt godt for den, og belønningen for ens “anstrengelser” kulminerer med en leg. Parret finde et egnet sted/sten og hunnen begynder straks at pudse denne. Planter som har en irriterende tæt placering, forsøges fjernet og det lykkes som regel. Hannen ser som en anden værkfører, om arbejdet bliver gjort ordentligt – ellers laver han ikke andet end at jage indtrængere bort fra det udvalgte revir. Pudsningen af stenen afbrydes af og til, forafprøvning af stenens egnethed. Hunnen glider prøvende over stenen for til sidst at godkende den og det møjsommelige arbejde hun har udført.
Og pludselig lægger hun en stribe æg, og hannen får nu travlt. han befrugter æggene lige så snart hunnen vender. Han vender også, og hun lægger en ny stribe, og sådan fortsætter hele parringen som en runddans. Alt efter hunnens størrelse og foderstand, kan hun lægge op til 800 æg. Hunnen tager sig af pasningen af æggene, og hannen fortsætter med at overvåge deres revir.
Æggene klækker efter 60-70 timer, og de små larver flyttes over til en i forvejen gravet grube. Ungerne kan fodres med nyklækkede Artemia lige fra den første dag de er fritsvømmende. man kan vælge at lade ungerne gå sammen med forældrene, da disse nidkært vil vogte dem indtil næste leg, men det bedste er at tage unger fra i det antal man magter at fodre op. Man skal ikke prøve at fodre alle 7-800 unger op, dels fordi det kræver store akvarier og meget mad, men også at man kan komme af med dem igen. Det er måske her der kan opstå et problem med kvaliteten. Vær kritisk og tag kun de unger fra du er sikker på at kan fodre op og har plads til. Er ungfiskene sunde og velnærede kan man let komme af med en 50 stykker, når de når en længde på ca. 4 cm. 50 lyder måske ikke af meget, men et godt avlspar leger ca. 8-10 gange årligt!!