Sterilised 37
Sterilised 37 er et special foder til steriliserede og kastrerede katte. Foderet hjælper katten til at bevare idealvægten, og sikrer et sundt urinsystem. Sterilised 37 indeholder mindre fedt ( som giver energi) og færre kulhydrater såsom stivelse (der skærper appetitten). Der er tilsat L-carnitin som fremmer fedtforbrændingen. Desuden har foderet et højt proteinindhold af høj biologisk værdi som styrker og bevarer muskelmassen.
Hvorfor skal en neutraliseret kat have specialfoder?
Det er en kendt sag, at neutraliserede katte har tendens til overvægt. Ofte betyder indgrebet at katten bliver en anelse mere stilfærdig. Der er simpelthen ikke den samme hormonelle drift, der sender den ud på lange strejfture i byen. Ved neutralisering nedsættes kattens stofskifte til 80 % af det oprindelige, forbrændingen ændres, katten spiser sikkert mere og dens energibehov reduceres. Desuden har neutraliserede katte en større risiko for at få urinsten, især hvis de er overvægtige, fordi de drikker og tisser sjældnere.
Disse ting afhjælper Sterilised 37, da det indeholder færre kulhydrater og mindre fedt, således at katten kan spise samme mængde mad som den plejer – og føle sig mæt, uden at øge sin vægt.
Hvad er neutralisering?
Hunkat: Ved sterilisering fjernes hunkattens livmoder og æggestokke.
Hankat: Ved kastration fjernes hankattens testikler.
Hvorfor skal katten neutraliseres?
Hunkat
Alle kattevenner ved at en hunkat kan få killinger mindst to gange om året. Dette er hårdt for katten, og ikke altid ideelt for os mennesker.
En sterilisering medvirker, at hunkatten ikke kommer i løbetid, og naturligvis at den ikke får killinger.
Desuden får katten ikke sygdomme i livmoder og æggestokke, som eksempelvis livmoderbetændelse. Ved sterilisering nedsættes risikoen for sygdomme der overføres ved bid eller seksuel kontakt (katte-aids og katteleukæmi) væsentlig.
Hankat
Kastration af hankatten kan være særdeles fordelagtigt både for kat og ejer. Adfærden hos en ikke kastreret hankat kan være ret uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiekat. Han markerer eksempelvis sit territorium med ildelugtende urinstrint – urinen hos en kastreret kat lugter ikke nær så slemt som hos den ikke kastrerede. Han strejfer omkring efter hunkatte i løbetid, hvilket øger risikoen for at blive kørt over, eller at komme i slagsmål med andre hankatte, hvilket igen medfører øget risiko for sygdomme der overføres ved bid eller seksuel kontakt (katte-aids og katteleukæmi).
Han kan naturligvis heller ikke få kræft i testiklerne.
Derudover kan han jo selvfølgelig heller ikke være med til at sætte et utal af uønskede killinger til verden.
Bivirkninger
En ulempe ved neutralisering er, at katten skal gennemgå en operation i fuld narkose. Dette er dog ikke noget problem for unge, sunde og raske katte.
Desuden skal man som før nævnt holde øje med kattens vægt.
Uden specialfoder har neutraliserede katte en tendens til overvægt.