Gravhund

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Oprindelse

Gravhunden stammer fra Tyskland. Det er en race som er fremavlet til at jage grævlinger op af graven så jægerne kunne komme på skudhold. Det er en gammel race – helt tilbage til den sene middelalder findes der illustrationer der viser små hunde på grævlingejagt. Racens tidlige oprindelse er ikke helt klar. Nogle mener at racen er mutationer af de store jagthunde, andre at de er krydsninger med blandt andet de franske bassethunde. Nogle mener at den langhårede og den korthårede variant opstod samtidig – andre at den langhårede opstod fra den korthårede efter parringer med field spaniels. Der er ingen tvivl om at den ruhårede variant er den yngste variant. Den blev fremavlet for at beskytte hunden mod det tornede krat som hundene ofte færdes i undre jagten. Alle tre varianter blev siden avlet i tre forskellige størrelser for at tilgodese hver deres jagtbytte. Den lille til kaninjagt, den mellemste måske til rævejagt, og den største til grævlingejagt. Størrelserne inddeles ikke efter højden, men efter brystomfang da det er det afgørende for hvilke grave de kan komme i.

Racestandard

Helhedsindtryk: Lavtbygget, kortbenet og langstrakt, men af kompakt statur. Meget muskuløs, med en kæk og udfordrende holdning af hovedet og et opmærksomt udtryk. Kønspræget er tydeligt i helhedsbilledet. Trods det, at benene er korte i forhold til den lange krop, er den meget mobil og adræt

/
/

Temperament

Med venligt væsen, hverken sky eller aggressiv, med ligevægtigt temperament. En passioneret jagthund, udholdende, med fin næse og arbejdsvillig. Gravhunden er den lille hund med den store hunds format. Den er intelligent og klog, den er modig og årvågen, livlig, stolt, fornem og værdig. En god jagthund og en kærlig familiehund.

/