Sygdomme

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Hvis du passer din fugl rigtigt og sørger for, at den ikke får træk, vil sygdom sjældent optræde.

Her må jeg først og fremmest advare mod fordærvet foder, men der kan også være enkelte fugle, der ikke tåler alt grønt.

Skulle fuglen blive forkølet eller få dårlig mave, vil det meget ofte hjælpe at give den ekstra varme, f. eks. en tændt lampe eller et lille varmelegeme lige over fuglens siddepind.

En fugl med dårlig mave må ikke få frugt eller grønt, men du kan supplere tørkosten med havresuppe.

Kan du ikke selv klare det, er det muligt at søge dyrlæge, men det er en meget dyr løsning. Er en fugl kommet til skade ved at flyve frit rundt, er det nødvendigt at opsøge dyrlægen.