Pelvicachromis Pulcher
Når man siger Pelvicachromis Pulcher, siger det umiddelbart ikke mange akvarister noget, men siger man Kribensis eller Palet-cichlide, er det ligesom, at der går en “prås” op for folk.
Selvom vi skal lære at bruge de latinske navne (Puha!), er det gamle navn Kribensis stadigvæk det mest almindelige brugte ord – også i “etablerede” akvariekredse.
P. pulcher er på grund af sin størrelse og fredelige adfærd, en meget populær dværgcichlide til selskabsakvariet. Størrelsen er 10 cm for hannen, mens hunnen bliver lidt mindre, dvs. ca. 5-7 cm.
P. pulcher er meget almindelig i handlen. Her hjemme findes der ikke kun opdrættede fisk. Med jævne mellemrum kan man finde vildfangede eksemplarer i forretningerne. Kønsforskellen er meget tydelig idet hannen, foruden størrelsen, har en lang spids udtrukket rygfinne, og i denne løber en gul søm, øverst helt ud i spidsen. hale- og rygfinnen kan hos begge køn være prydet med nogle skønne sorte pletter som er omkranset med en gul søm, men disse kan også fuldstændigt mangle.
Hunnen har en kraftigere fylde i bugen, som i legeperioden kan blive kraftig rød/purpurfarvet. Hunnen har også den gule søm i rygfinnen, men den stopper et stykke inde, og resten af hendes rygfinne er “gennemsigtig”.
P. pulcher’s udbredelsesområde strækker sig fra Nigerflodens munding, til det sydlige Cameroun i Afrika. Her kan den findes i skovfloder, men den kan så sandelig også træffes i brakvand!
Akvariet bør ikke være alt for lille, og med dette menes ikke under 100 ltr. Fisken skal have godt med svømmeplads, men også en del beplantning langs side- og bagruderne. For at fiskene rigtig skal føle sig hjemme, bør man også indrette akvariet med en del sten og trærødder, som så kan tjene som skjulesteder. Da P. pulcher er hulelegende bør man også sørge for at der findes huler i akvariet. Sådanne huler kan nemt laves af halve “udkogte” kokosnøddeskaller. Disse virker ikke altid særligt naturlige i et ellers smukt prydakvarium, og fiskene stiller da heller ikke større krav til en hule, end man sagtens kan lave den af nogle få sten.
Med hensyn til vandets kemiske sammensætning, stiller fisken ikke de store krav. Man kan i gammel litteratur læse, at hårdheden skal være forholdsvis lav, og pH værdien skal være under 7. Men fiskene klarer sig udmærket med det vand som vi har i hanerne. Vandtemperaturen bør ligge mellem 24 og 26°C.
Fodringen af P. pulcher burde ikke volde akvaristen det store besvær, idet den tager praktisk taget alt hvad man byder den. Forskellige former for frostfoder og “lidt” levende foder bør være en selvfølge. Tørfoder kan også gives, men bør ikke være hovedbestanddelen i kostplanen. Visse typer af tørfoder, kan være med til at give fiskene nogle flotte farver, men et frostfoder som har den samme effekt er Calanius-rejekød. Dette frostfoder er uhyre effektivt til udfarvning, men der kræves en tilvænnings-(sulte)-periode for at få fiskene til at spise det. Det er min erfaring med dette foder til Afrikanske cichlider (Malawi). Men prøv at blande det i en portion hakket oksehjerte.
Har man været omhyggelig med fodringen igennem længere tid, begynder hunnen at vise tegn på at hun er legemoden. Hun lokker, med utrolige flotte og stærke farver, nu hannen til leg – JO, det er rigtigt! Det er hunnen som står for kurtiseringen. Og nu kan den opmærksomme akvarist opleve den herligste parringsleg – som regel lige udenfor hulen.
Selve legen følger straks efter inde i hulen, hvor de 30-60 stk. ca. 3 mm store og rødlige æg bliver lagt i hulens “loft”. Nu vil man yderst sjældent se hunnen, idet hun inde i hulen har travlt med at vifte friskt vand hen over æggene. Hannen har travlt med at jage fjender væk fra sit domæne. Efter 8-10 dages venten, klapper akvaristen i sine små hænder, når han for første gang ser sit prægtige Kribensispar stå midt i en sværm fritsvømmende unger. Hannen tager nu del i pasningen af ungerne. Ungerne er på dette tidspunkt ca. 5-6 mm store, og har en brun plettet “beskyttelsesdragt”.
Ungerne er konstant på farten og nipper til alt, hvad der ligner mad. Når der fodres “forlader” forældrene ungerne, for selv at deltage i det jævnlige ædegilde som man arrangerer i akvariet. Ungerne samler sig nu sammen i en klump, og søger ned mod bunden hvor de forholder sig fuldstændigt i ro.
Først når én af forældrene dukker op igen letter flokken for igen at finde noget at æde. Ungerne kan straks tage nyklækkede nauplier af Artemia salina, og noget som er lige så godt – nemlig frosne Bosmider. Ved god regelmæssig fodring, vokser ungerne meget hurtigt, og i løbet af ca. 2 mdr. er ungerne ca. 2-3 cm store. P. pulcher er gode forældre, og man bør lade dem passe ungerne, indtil de begynder at forberede en ny leg. På dette tidspunkt skal man ikke være betænkelig ved at flytte ungerne over i et opvækstakvarium for videre opfodring.
Det er ikke så sært at Pelvicachromis pulcher er en populær fisk, da den har alt hvad en akvarist kan ønske sig – ny som gammel!