Vandrende pinde er insekter, der hører til ordenen Phasmatodea (andre gængse navne er Phasmida, Cheleutoptera og Phasmatoptera), hvoraf der findes flere familier, som samlet indeholder ca. 2.500 arter, og dermed også et utal af farver og ikke mindst former og størrelser.
Sociale behov og floksammensætning
Den længste “pind” måler lidt over 30 cm (ca. 50 hvis man tager benene med). De fleste vandrende pinde finder man i de varme lande, men faktisk kan man finde dem så langt nordpå som det sydlige Frankrig. Desuden lever der et par arter på Englands sydkyst, indført fra New Zealand.
Det vil selvfølgelig være umuligt at komme ind på alle arter her, og de enkelte arters præcise krav og behov. Derfor skal dette kun tages som en generel pasningsvejledning for pinde, og kan bruges til de pinde-arter man oftest ser i handelen.
I naturen lever vandrende pinde tæt på hinanden, og de kan derfor fint holdes flere sammen.
Dog skal man være varsom med at holde vandrende pinde sammen med andre insektarter, således at pindene ikke angribes af disse.
Pindene skal dog have tilstrækkeligt med plads; holdes de for tæt sammen, kan det hos visse arter medføre at hannerne slås, og endda kan æde hinanden.
Dette kan hos disse arter også ske hvis de ikke har nok vand eller ikke får korrekt og tilstrækkeligt med føde.
Fodring
Som de fleste ved, er vandrende pinde vegetarer.
Foderet til ens pinde-venner stiller man ind i terrariet i et lille bæger med vand. Det vil være en god idé at bruge et lille glas med låg, som man har stukket grenene/stilkene ned igennem, så pindene (især ungerne), ikke kan dratte i vandet og dermed drukne.
Universalfoderet til vandrende pinde er brombærblade, dog findes der specialiserede arter som går på specielle blade, men de ses sjældent i handlen, og man kan altid prøve sig lidt frem. Eksempelvis spiser mange arter også flg.: Eg, efeu, liguster, blade fra frugttræer, hibiscus (Hawaii-blomst), rose og jordbær (altså blade fra planten). Brombær er selvfølgelig at foretrække, da det også kan findes om vinteren, medmindre det bliver hård frost. For at gardere sig, kan man i oktober/november fryse nogle blade ned, så dyrene ikke dør af sult, hvis det bliver hård vinter. Det gøres nemmest ved at klippe bladene af helt inde ved stængelen, tørre dem af (de må ikke være våde), lægge et lille bundt i en frysepose, presse luften ud af posen og i fryseren med det. Når de er taget ud af fryseren og er tøet op, er de meget slaskede og holder kun et par dage, men dyrene spiser dem, og det er udmærket for en kort periode. Hvis man køber foderplanter hos planteskolen eller gartneren, skal man være sikker på, at planten ikke er sprøjtet med insektgift eller andet godt. Ellers skal planten stå i mindst 2 måneder før man kan fodre med den. Dyrene kan dø af at spise sprøjtede planter.
Terrarie-indretning
Som en tommelfingerregel siger man, at terrariet skal være 2-3 gange så højt som dyret, altså 20-30 cm., hvis man har en vandrende pind på 10 cm. Dette er et minimum, og højden skal helst være større, hvis man har flere pinde sammen, hvilket vi anbefaler.
Terrariet må ikke stå i sol, da det så vil virke som et drivhus, og det kan dyrene ikke rigtig tåle, ligesom træk kan være skadeligt. De behøver ikke lys over terrariet, men da de fleste arter er nataktive, skal de kunne se forskel på dag og nat (lys/mørke).
De fleste arter foretrækker temperaturer på 23-25º C. og en luftfugtighed på 60-70 %. Desuden skal der være god ventilation i terrariet. En gang om dagen overduscher man terrariet med lunkent vand, både for luftfugtighedens skyld og for at dyrene kan drikke dråberne, hvis de har behov for det.
Bundlaget i terrariet kan bestå af ugødet spagnum, sand eller vermiculite, som er med til at holde en høj luftfugtighed.
Man kan evt. beklæde bagvæggen med kork, dels er det dekorativt, og dels lægger nogle arter deres æg i revner og sprækker.
Rengøring
Foderet skal fjernes/udskiftes når bladene er spist eller er visnede.
Efter behov skiftes hele bundlaget i terrariet, afhængig af hvor mange pinde og hvor stort terrariet er, vil det som regel være passende at gøre ca. én gang om måneden, muligvis oftere, hvis man har relativt mange pinde.
Vær opmærksom på at hvis man skifter hele bundlaget, ryger alle æggene også med ud.
Håndtering
Vandrende pinde er sarte, og skal håndteres meget forsigtigt. Skal de tages op, kan det gøres vha. f.eks. en tynd pensel.
Sundhed og sygdom
En vandrende pind kan godt overleve, skulle den være så uheldig at miste et ben, da der vil gro et nyt ud i forbindelse med det næste hudskifte.
Hvis din vandrende pind pludseligt får trækninger i kroppen, har den sandsynligvis spist sprøjtet foder, og vil nok dø senere.
Pindene kan komme til at lide af mider, hvis deres hjem ikke holdes godt ventileret og rent nok.
Vil du vide mere Exotiske Insekter
Info
Antal arter: Ca. 2000 stk.
Oprindelse: De fleste arter findes i de varme lande, men man kan finde dem helt op til det sydlige Frankrig og et par arter (som er indført fra New Zealand) lever på Englands sydkyst.
Størrelse: De mindste bliver 2 cm, de største op til 45 cm (incl. ben). Den tungeste vejer ca. 60 gram.
Terrarium: Skal være 2-3 gange så højt som dyret.
Placering: Ikke i sol og træk, det tåler pindene ikke.
Lys: Lys over terrariet er ikke nødvendigt, men dyrene skal kunne se forskel på dag og nat, da de fleste arter er nataktive.
Temperatur: De fleste arter trives ved 23-25 grader.
Luftfugtighed: 60-70%
Foder: Langt de fleste arter som fås i handlen spiser brombærblade, de er især gode fordi man også kan finde dem vinteren igennem. Mange arter spiser også blade fra eg, efeu, frugttræer, hawaii-blomst, rose og jordbær, men sørg for at det er usprøjtede blade.
Vand: Man kan stille foderet ind i et bæger med vand. Sørg også for at dusche terrariet med lunkent vand en gang om dagen, så kan de vandrende pinde drikke dråberne.
Formering: Hos nogle arter kræves det en han for at pindene bliver til flere. Hos andre arter findes der kun hunner. Hos disse sidste foregår formeringen ved jomfrufødsel, hunnerne lægger ubefrugtede æg, som klækker med små nymfer.
Æglægning: Nogle arter lægger æg i bundlaget, andre bare tilfældigt på bundlaget og andre igen klæber dem fast i sprækker og revner.
Klækning af æg: Man kan tage æggene fra terrariet og putte dem i små bøtter med sand eller spagnum, der holdes fugtigt. Man kan også bare lade æggene blive i terrariet, dette giver ofte det bedste resultat.
Klækketid: Afhængigt af arten. Det mest normale er 2-5 måneder, men hos nogle arter klækker æggene efter få uger, hos andre arter kan der gå helt op til et år.
Opvækst: Nymferne skal holdes lidt mere varmt og fugtigt end de voksne. De vokser ved at skifte ham. De er voksne på 3-6 måneder og lever herefter 6 måneder.
Produktivitet: De fleste arter er meget produktive, så på et tidspunkt skal man måske overveje at fjerne og destruere æggene for ikke at få alt for mange pinde