Hvem kender ikke Rødnæse-tetraen?
Denne skønne lille karpelaks har betaget de fleste akvarister og ikke-akvarister, med deres mere eller mindre røde hovedparti, svømmende i tæt stime i bundregionen.
Ja, stime fordi der ikke er noget flottere end en stime på 20-30 stk. som pludselig kommer frem fra akvariets bagerste tætte plantepartier.
Men vidste du, at der findes mere en én art – ja, der findes faktisk tre + en variant!
Lad os starte med den som de fleste mener de kender:
Hemigrammus rhodostomus (Ahl, 1924)
Hemigrammus rhodostomus, er en fredelig stimefisk, som i akvariet bare bliver omkring 4,5 cm. Den kommer fra Amazondeltaet. Ved særlige kendetegn skal man lægge mærke til de sorte og hvide pletter i halen (se illustration). Dog skal der et trænet øje til at genkende den uden en anden rødnæse til at sammenligne den med. I “normalt” akvarievand vil den røde farve i hovedet ikke være særligt fremtrædende, da den kræver vand som er meget blødt, hvis den rigtig skal vise den røde farve i hovedregionen frem til akvaristens glæde og fryd.
H. rhodostomus er en fredelig stimefisk, som fortrinsvis opholder sig i akvariets nedre regioner. Den kræver regelmæssige vandskift, da den er ret overfølsom for ophobning af nitrat i vandet. Fisken “elsker” plantetykninger til at trække sig tilbage i, og masser af fri svømmeplads til at tumle på. Man kan hos denne og de andre Rødnæser, godt sætte Dværgcichlider eller Pansermaller som “selskab”.
H. rhodostomus kan også opdrættes, men helt nemt er det ikke. Legeakvariet skal være stort, sådan omtrent 70-100 liter, og der skal være masser af fintløvede planter. Med hensyn til vandets værdier, har det ikke været muligt at finde nogle tal, men vandet skal være blødt og let surt, da fisken er en “sortvandsfisk” – så her er der lidt at gå efter. Temperaturen bør ligge på ca. 28°C.
Fiskene er slemme ægrøvere, men de æg som ikke bliver ranet til fortæring, klækker efter ca. 36 timer, og efter 4-5 døgn er ungerne fritsvømmende. Nu skal der fodres med infusorier, for ungerne er først klar til at tage Artemia-nauplier i én mundfuld, når de har svømmet rundt i ca. 8-10 dage. H. rhodostomus er ofte navnet man støder på, når man “er ude og handle”, men ofte er det en anden fisk man får med hjem, nemlig:
Petitella georgiae (Gerry & Boutiere, 1964)
I handlen er man dog ved at være klar over at der også er noget som hedder Petitella georgiae. 5 cm er størrelsen og særlige kendetegn er den kraftige sorte streg over gatfinnen, og den kraftige sorte kileformede “streg” på den bagerste del af sidelinien. Den røde farve i hovedet er lidt kraftigere, og breder sig over et lidt større område end hos den foregående art – ellers kan man kikke lidt på mønstret i halefinnen. Hannen er også her, slankere end hunnen.
P. georgiae er fra Rio Huallaga, nord for Leticia i Sydamerika, og er en “hvidvandsfisk”. Også her er der tale om en fredelig stimefisk, som ikke bør holdes i stimer på mindre end 10-12 stykker. Der foreligger ingen oplysninger om opdræt af fisken. P. georgiae bør holdes i store tæt beplantede akvarier, med evt. nogle trærødder til dunkle skjul, hvor stimen kan hvile ud, når de ikke er på “jagt”.
Også denne fisk er lidt ømfindtlig over for ophobning af affaldsstoffer i akvariet, så her gælder det også om at skifte vand regelmæssigt – fisken får flottere farver, men flottere farver har:
Hemigrammus bleheri (J. Gery, 1986)
Artsnavnet er til ære for Heiko Bleher, som var den første som fik fisken til Europa. Efter en del års “kamp” med de “skriftkloge”, fik han den endelig opført som en selvstændig art. Det skete så sent som i 1986.
Denne art er nok den smukkest af alle Rødnæserne, for her er der virkelig tale om en Rødnæse, idet det røde går fra snudespids til bag gællerne, og det kan trække ud i den forreste halvdel af sidelinien. Dog sker dette med sidelinien kun når man sørger for regelmæssige vandskift. Ellers er fisken altid stærkt rød i hele hovedet. Ca. 2 dage efter et vandskift, kan resten af kroppen få et gulligt skær over den ellers gråoliven kropsfarve. Det sort/hvide mønster på halen er mere “fint” end hos de to foregående arter H. bleheri kommer fra Rio Vaupes i Colombia og Rio Negro i Brasilien, og bliver som de andre Rødnæser ca. 4,5 cm. Også denne fisk er en fredelig stimefisk, som bør holdes i store velbeplantede akvarier. Opdræt er ikke helt let, men det kan lade sig gøre. Ifølge opdrætsrapporter leger fisken i flok, og lægger deres æg i fintløvede planter.
Den er slem til at æde æggene, så man skal være på tæerne. Vandet skal være blødt og surt, og temperaturen skal være på 27-28°C. Ellers foregår klækning og opfodring som hos H. rhodostomus. H. bleheri har trods nybeskrivelsen været en fisk som vi har set i mange år – blot under forkert navn! Der findes en variant af H. bleheri, nemlig: Hemigrammus bleheri aff. men den ligner H. bleheri så meget at vi ikke vil komme nærmere ind på det her.