Marsvinet (Cavia porcellus) findes vildtlevende i Sydamerika, men allerede for mange år siden begyndte man at bruge det som familiedyr. I dag er det et af de mest almindelige familiedyr i Danmark.
Sociale behov og floksammensætning
Marsvin lever i flok i naturen. Det er derfor bedst at holde flere marsvin sammen. Husk på, at marsvin yngler meget let, hun og han bør derfor ikke sættes sammen, medmindre man er helt sikker på, man vil have unger. Det bedste er at sætte marsvinene sammen, mens de begge, eller mindst en af dem, er unger, så der ikke opstår for megen aggression, når de bliver voksne.
Flere kønsmodne hanner kan normalt godt gå sammen, især hvis hannerne har kendt hinanden, fra de var små, men nogle gange kan der opstå slagsmål mellem dem, og i sådanne tilfælde skal man selvfølgelig skille dem ad. Man kan også holde marsvinene i familieflokke med hunner/unger og evt. en enkelt kastreret han, husk blot at hanungerne så skal have nye hjem eller kastreres, når de er kønsmodne.
Fodring
Marsvin skal fodres dagligt, og de æder udelukkende vegetabilsk foder.
De er meget effektive til at udnytte deres foder, og de skal derfor fodres med fiberholdige fødeemner, mens stivelses- og sukkerholdigt foder bør begrænses, da dyrene ellers kan blive overvægtige.
Marsvin kan ikke danne C-vitamin selv, og de skal derfor have tilført C-vitamin via foderet. Som grundfoder gives marsvinepiller (et kraftfoder lavet specielt til marsvin), der kan købes i dyrehandler.
Dette er især vigtigt for unger samt drægtige og diegivende marsvin, der har behov for ekstra næring, for at man kan være sikker på, at alle deres næringsmæssige behov opfyldes gennem kosten. Man skal huske, at andre gnaverpiller, som f.eks. kaninpiller, ikke kan bruges, da de ikke indeholder ekstra C-vitamin. Som supplerende fødeemner er alle slags grøntsager, primært bladgrønt. Om sommeren kan man give græs, mælkebøtter, skvalderkål og diverse andre slags spiseligt »ukrudt«. Husk at der ikke må være sprøjtet med ukrudtsmiddel de steder, hvor det plukkes. Om vinteren kan man supplere med kål (kina-, hvid-, grøn-), bladselleri, bredbladet persille, broccoli, rucola o.l., det hele gerne usprøjtet/økologisk. Førnævnte fødeemner har et højt C-vitaminindhold, så ved at fodre med disse er man også med til at dække marsvinets behov for dette vitamin.
For yderligere at sikre sig, at dyret får tilstrækkeligt med C-vitamin, kan man herudover tilbyde lidt frugt, især citrusfrugter, eller ved at strø C-vitaminpulver over maden. C-vitamindråbers holdbarhed er meget dårlig og bør derfor ikke bruges. De fleste marsvin er vilde med persille, der også indeholder C-vitamin, så det er også en god idé at give lidt af dette dagligt. Hø og frisk vand bør altid være tilgængeligt.
Husk at alle eventuelle foderskift bør foretages gradvist, så man undgår maveproblemer/diarré. Giv altid adgang til friske, usprøjtede grene fra frugttræer med blade, knopper mv. (dog aldrig hyld, som er giftig for marsvin).
Pas på med overfodring. Marsvin har altid god appetit og har derfor let ved at blive fede.
Burindretning
Buret skal stå lyst og hævet fra jorden/gulvet.
Marsvin kan være udendørs i sommerhalvåret, men buret skal stå tørt og isoleret og have læ fra mindst tre sider. Byg evt. en løbegård rundt om buret, så dyrene selv kan bestemme, om de vil være inde eller ude.
Brug en lukket kasse som bur, evt. med trådnet i en forside, min. 100 x 70 cm (mindste anbefalede størrelse) til to marsvin, min. 40 cm i højden, så marsvinet ikke kan hoppe ud. Der behøves ikke et låg.
Marsvin skal være indendørs om vinteren, de kan ikke tåle de danske våde vintre.
Et indendørs bur til to dyr skal være minimum 100 x 50 cm og 40 cm i højden, gerne større, som anbefalet ved udendørs bure. Selvom der kun holdes ét marsvin, må buret aldrig være mindre end ca. 80 x 50 cm og 40 cm i højden. Bruger man et mindre bur, er det vigtigt, at marsvinet får mulighed for motion uden for buret mange timer dagligt. Man kan evt. købe en løbegård hos dyrehandleren, så man har styr på, hvor marsvinet er, så det f.eks. ikke risikerer at komme til skade.
Holder man mere end to marsvin sammen, skal de have tilsvarende mere plads, man kan evt. sætte flere bure sammen via sammenføjninger i endevæggene, hvis man har problemer med at få bure, der er store nok.
Læg et tykt spånlag i bunden, og sørg for hule/gemmemateriale som hø eller miljøstrøelse. Som et velegnet alternativ til høvl-spåner og hø som bundlag kan nævnes “Gnavz”-flager, der er et ikke-støvende naturprodukt lavet af plantefibre og tang (kan fås i dyrehandler). Flagerne opsuger fugt og urin godt, og man undgår det støv, som høvlspåner og hø kan give i buret.
Giv eventuelt andre muligheder for at bygge skjul som bøjet bark, trærødder, visne blade m.m. Friske usprøjtede gnavegrene og masser af hø.
Rengøring
Fjern dagligt gammelt foder, giv nye grene og nyt hø. To gange om ugen renses buret helt i bund, og der gives nyt bundmateriale og frisk hø.
Håndtering
Bør håndteres dagligt, fra de er helt små, hvis de skal blive tamme og lette at fange ind. Skal løftes nænsomt omkring hele kroppen og understøttes på bagkroppen, brug begge hænder til at holde dyret.
Marsvin må aldrig tabes eller falde ned, da de let kan brække ryggen. Lad derfor ikke små børn bære rundt på marsvinene, men væn dem til at holde/håndtere dem på gulvet.
Aktivering
I sommerhalvåret elsker marsvin daglige løbeture udenfor. De kan lide solskinnet og kræver motion for ikke at blive for fede.
Giv marsvinet foder, der ikke er skåret ud, og giv altid grene og hø.
Hold gerne flere sammen i en gruppe, de kan lide selskab af andre marsvin.
Mælkebøtter er særlig god sommerføde for marsvin.
Marsvin graver huler i naturen, derfor skal de altid have adgang til skjul (f.eks. hø, træhus eller omvendt urtepotte).
Livsforløb og formering
Marsvin lever gennemsnitligt 4-5 år, men kan godt blive helt op til 10 år (sjældent), normalt maks. 8 år.
Marsvin kan blive kønsmodne, allerede fra de er ca. 4-6 uger gamle, men af hensyn til hunnens helbred bør hun ikke blive drægtig, før hun er 5-7 mdr. Vil man have unger, skal hunnen dog blive drægtig første gang, senest når hun er ca. 10 måneder gammel, da marsvinehunner skal have født deres første kuld, inden de er et år gamle.
Drægtighedsperioden er på ca. 68 dage, og hunnen føder 1-6 unger, gennemsnitligt 3-4 unger. Bør ikke fravænnes, før de er mindst 4 uger gamle og vejer mindst 300 g.
Sundhed og sygdom
Marsvinet kan, som det eneste pattedyr ud over mennesket, ikke danne C-vitamin selv. Mangelsymptomer er vægttab, generel svækkelse, hævede led og »fortykket bagkrop«.
Marsvinet har et stort tarmsystem med blind- og tyktarm som gæringskammer, som er skabt til at behandle kulhydrater i form af fibre, og har derfor brug for disse. Hvis foderet indeholder for mange letfordøjelige kulhydrater (sukker og stivelse) og for få fibre, kan tarmsystemet gå i stå (en tilstand, der kaldes »ileus«), og kindtænderne bliver heller ikke slidt tilstrækkeligt.
Eksempler på de skadelige effekter af en sådan fejlernæring kan være: Forvoksede tænder, knogleskørhed med øget risiko for knoglebrud, fedme, tilbagevendende voldsomme koliksmerter, evt. med dødelig udgang, blæresten eller blæreslam og øget risiko for dødsfald i narkose. Fodr derfor først og fremmest med bladgrønt (se ovenstående afsnit om fodring).
Marsvin er varmekrævende og tåler ikke frost, da de derved kan udvikle livstruende luftvejsinfektioner. Derfor kan de kun tåle at være udendørs om sommeren.
Husk at holde øje med kløerne, så de ikke bliver for lange. De skal normalt klippes jævnligt. Hvis man ikke ved hvordan, bør man få det demonstreret af en kyndig marsvineholder, en dyrehandler eller en dyrlæge.
Vil du vide mere:
Dansk Marsvineklub
