Når vi taler om gnavere, tænker de fleste af os på små nuttede dyr, som er lige til at kramme. Det kan være marsvin, jordegern, dværgsyvsovere eller hamstre. Fakta er, at der er mange forskellige former for gnavere, faktisk omkring 2800 forskellige arter.
Det karakteristiske ved gnavere er deres tænder. Fortænderne er kraftigt buede, og de bliver slidt meget ved brug. Fortænderne er rodåbne, og bliver ved med at vokse hele gnaverens liv. Gnavere har ingen hjærnetænder. Kindtænderne er højkronede, og der er som regel færre end hos andre pattedyr.
Verdens største gnaver er flodsvinet. Det lever i sumpene langs de sydamerikanske floder, og kan blive op til 1,3 meter lang og veje 66 kilo. Deres levesteder i skoven er truet på grund af græssende kvæg. Det ville være bedre at holde flodsvinene som husdyr. De ødelægger ikke omgivelserne som køerne, og de skulle faktisk smage godt.
Den underlige gnaver du kan høre mere om her er det hvidhalede hulepindsvin.
Hulepindsvinet kendes på de karakteristiske sort/hvide pigge der er fordelt over næsten hele kroppen. Piggene er omdannede hår, og de sidder i flere lag. Yderst sidder lange, tynde pigge. De kan blive over 30 centimeter lange. Inderst sidder korte, tykke pigge som er hule. Hvis pindsvinet føler sig truet, starter det med at ryste med disse pigge som advarsel, desuden rejser den piggene så den ser væsentlig større ud end den er.
Hvis angriberen kommer for tæt på, vender hulepindsvinet resolut bagdelen til, og bakker ind i angriberen. Det kan eksempelvis være en tiger eller en leopard. Hvis angriberen bliver ramt af piggene, vil de brække af og blive siddende. Der går ofte betændelse i disse sår, og angriberen kan have svært ved at spise, hvis piggene sidder i ansigtet. Der er faktisk eksempler på at tigere og leoparder er døde efter et stikkende møde med et hulepindsvin.
Man har tidligere troet at hulepindsvinet kunne ”skyde” sine pigge af, men det er ikke sandt.
Det hvidhalede hulepindsvin er nataktivt, og sover ofte hele dagen væk i huler under jorden. Gerne på mørke og kølige steder. De lever oftest i tørre, bjergrige områder, men har stor tilpasningsevne, så de findes også i mange andre typer natur.
Nyfødte hulepindsvineunger er som hos eksempelvis marsvin og chinchillaer, meget udviklede ved fødslen. De har åbne øjne, og kan gå straks efter fødselen. De fødes med sort pels, og piggene udvikles først senere.
Den kan blive 70-90 centimeter lang, og veje 11-18 kilo, måske endda op til 27 kilo.
Planter, blade, frugter, rødder, grene og ådsler. Man har set hulepindsvin gnave på knogler, sikkert får at skaffe sig calcium til at styrke piggene.
15-20 år
9-16 mdr
15-18 uger
Der er lidt ueninghed om hvor lang tid et hvidhalet hulepindsvin er drægtigt, nogle steder er det angivet en drægtighedsperiode på 240 dage, hvorefter der fødes 2-4 unger, andre steder en drægtighedsperiode på 93-105 dage og en kuldstørrelse op 6-10 stk.
Normalt 1-2 unger. Hunnen har dog 4 dievorter så større kuld kan forekomme
Sandsynligvis kun 1
Sydvestasien, og på den arabiske halvø