For helt og holdent at være i stand til at påskønne Rexkattenes enestående udseende må man først og fremmest tilsidesætte sin foruddannede mening om, hvordan en kat bør se ud!
Cornish Rex er en mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, lige ben, der giver et højbenet udseende. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset. Hovedet er kileformet indsnævrende til en kraftig hage; i profil en lige linie fra midten af panden til næsespidsen.
Øjnene er mandelformede, af en farve matchende til pelsfarven: ørene store, højtplacerede og brede ved basen.
Dens høje kindben, aristokratiske profil og lange, slanke hals bidrager væsentligt til kattens elegante look.
Pelsen, der findes i mange forskellige farvevarianter, med eller uden hvidt, er kort, tyk og plysset, uden dækhår og ligger i sirlige, tætte bølger. Knurhår og øjenbryn krusede og af god længde.
Cornish Rex er en adræt, nærmest atletisk kat. Den er intelligent og ideel til mennesker, der holder af livlige kæledyr med et højt aktivitetsniveau. For selv om den elsker at være en “skødekat”, elsker den også at ligge på ejerens skuldre. En Cornish Rex er en aktiv kat med en nysgerrig og udadrettet natur. Den søger højder: Toppen af kradsetræet, køleskabe, bogreoler og skabe er de foretrukne opholdssteder hvorfra domænet kan overvåges. En Cornish Rex, men også en Devon Rex er meget kontaktsøgende og kræver en del kropskontakt af sin ejer.
Populærvidenskaben, bl.a. Desmond Morris, påstår at Cornish Rexkatte ikke fælder og kun i ringe grad giver allergi. Faktum er at de fælder lige så meget som andre behårede væsener, der nødvendigvis må fælde for at forny pelsen. Man skal i hvert fald ikke tage en hvid eller creme Cornish Rex på skødet lige inden man drager til gilde iført sin bedste, sorte fløjlskreation!
Katteallergi forårsages såvel af kattens hår som af dens proteinholdige spyt. Når katte “vasker” sig, dækkes pelsen af deres spyt, der bliver luftbåren, når pelsen fældes.
Rexkattens historie
Historien begynder i 1950, hvor der i et kuld efter almindelige huskatte hos en Mrs. Ennismore fra Bodmin Moor i Cornwall, England fandtes en krøllet, rødtabby hankat. Fru Ennismore indså at den var ualmindelig og rådførte sig med en dyrlæge, der så til gengæld rådførte sig med A. C. Jude. Han blev klar over, at denne killing, som de kaldte Kallibunker, måtte være en mutation, dette århundredes eneste inden for den feline genetik. For at være i stand til at bevise sin teori, foreslog Jude denne hankat parret tilbage til moderen, en normalpelset tortie-hvid (tortie = skildpaddefarvet) hun. Den samme parring blev foretaget flere gange, og hver gang blev resultatet det samme, nemlig at ca. 50% af afkommet blev krøllet.
Det var Jude, der på baggrund af de allerede kendte krøllede Rex-mus og Rex-kaniner foreslog at kalde disse katte for Rex-katte.
Til alt uheld døde Kallibunker i en ung alder, så hans søn Poldu, en tilsyneladende blåcreme (blå-tortie) han, overtog avlshantitlen og blev far til flere kuld. Da en blåcreme han på det tidspunkt var så godt som ukendt, blev Poldu genstand for flere vævstypeundersøgelser. Til sidst fik Brian Sterling-Webb (en kendt opdrætter af nye racer) ham overdraget. Uheldigvis var Poldu i mellemtiden blevet steril og ironisk nok kunne vævstypeprøverne ikke findes. Poldus søster (Lamorna Cove), blev eksporteret til USA mens en halvbror (Champagne Chas) blev udlånt til Stirling-Webb for videre avl. Disse to kattenavne findes i de fleste danskopdrættede Cornish Rex stamtavler.
I 1960 begyndte man så at fremføre disse smukke dyr på de engelske udstillinger. De daværende Rexer lignede mere krøllede British end noget andet; de, der havde kendt Kallibunker, sagde, at han så decideret fremmedartet ud, dvs. havde en lang, slank krop, lange ben og hale, og store, højtplacerede øren på et moderat langt hoved med lige profil. Typen kunne godt minde om den nu kendte Orientaler. For at rette på udseendet og for at få nyt blodtilskud, importerede man i 1965 fra Canada et tip-tip-oldebarn af Kallibunker. Denne kat, Rio Vista Kismet, var resultat af udkrydsninger på almindelige, hvide huskatte og brunmaskede Siamesere. Rio Vista Kismet var af en yders overdrevent orientalsk type, og det er takket være denne kat, at de fleste nuværende europæiske Rexer er af slank type, hvorimod de amerikanske Rexer fortsat er blevet avlet frem til en ekstrem slank type.
Samtidig, nemlig i 1960 fandt Mrs. Cox en krøllet hankilling. Mrs. Cox kaldte killingen Krilee. Hun kontaktede Stirling-Webb og fortalte ham om sit fund. Stirling-Webb blev fyr og flamme og tilbød at købe Kirlee. Mrs. Cox skilte sig til sidst af med sit højtelskede dyr til stor glæde for Rex-gruppen, der nu endelig havde fået fat i en ny avlshan. Kirlee blev parret med flere af Champagnes Chas´ døtre, men til alles store skuffelse blev resultatet af samtlige parringer ikke-krøllede, helt almindelige katte. Man måtte derfor se i øjnene at Kirlee var af en forskellig mutation.
Kirlee så væsentlig anderledes ud end Gen-1 rexerne. Han så nok ud til at være “fremmedartet”, men hans pels var mindre krøllet. Den største forskel sås dog på hovedets struktur. Kirlees hoved var nærmest alfeagtig eller troldlignende, med brede kindben, udpræget “pinch”, tydelig stop på næsen og store, lavt ansatte øren. Begge typer Rex havde dog noget til fælles: de udviste en bemærkelsesværdig intelligens og en stor evne til at give og modtage ømhed.
Gen-1, der nu hedder Cornish Rex, og Gen-2 med navnet Devon Rex, blev i 1967 anerkendt til certifikatstatus i England af GCCF. FIFe fulgte med kort tid derefter.
De første Cornish og Devon Rexer i Danmark blev importeret fra England i 1966. Det har vist sig, at et hvilket som helst pelsmønster og farve kan “rexes”, så i dag findes der Rexer i alle tænkelige og utænkelige farver og farvemønstre, korthårede såvel som semi-langhårede. Man har sågar fremstillet en Rex-abyssinier i Sydafrika.