Oprindelse
Dalmatinerens officielle oprindelsesland er Jugoslavien, da det er nærliggende at tro, at den stammer fra Dalmatien i Jugoslavien. Der er dog ikke meget, som tyder på at denne teori er korrekt. De første umiskendelige dalmatinere findes på malerier af jagtscener. Eksempelvis på et maleri af Francesco Castiglione (1650-1716). I et større værk om hunderacer nævnes at dalmatineren, nedstammer fra en nu uddød jagthunderace: Braque of Bengal som stammer fra Frankrig.
Dalmatiner-navnet mener man, er anvendt første gang i værket History of Quadrupeds fra 1791. På samme tid begyndte dalmatinerene at dukke op på malerier af godsejere til hest.
Dalmatinere har været brugt til at løbe bag hestevogne, sansynligvis som beskyttelse mod landevejsrøvere. De blev også benyttet af det amerikanske brandvæsen til at løbe foran brandvognen for at jage folk væk, så vognen kunne få plads til at komme frem. I dag har man stadig ofte dalmatinere som maskot på de amerikanske brandstationer. Det vides, at dalmatineren allerede var i Danmark i 1700-tallet, da den nævnes i et værk af Linné. Den var også i landet, da man begyndte stambogsføringen i 1891. Tallene på registreringer var ikke højt, og i 1914 forsvinder de helt. I 1930’erne dukker de op igen, og i 1960 blev den en modehund. Det skyldes naturligvis Disney’s film: 101 dalmatinere. Det gav bagslag, for dalmatineren blev så populær, at opdrætterne ikke kunne følge med efterspørgslen, og nogle af dem solgte alt hvad de havde af hvalpe. Også de hvalpe som havde dårlige karaktertræk. Dette medførte at dalmatineren fik et kedeligt ry. De var nervøse og aggressive. Siden hen er der blevet ryddet op. For i 1970’erne var racen næsten forsvundet herhjemme og der måtte importeres for at få rettet op på standarden. Siden da har registringen været støt stigende. Ikke fordi det er en modehund, men fordi det er en hund som er smuk og har et godt temperament.
Racestandard
Dalmatineren skal være en stærk og muskuløs hund, en aktiv og omgængelig hund, og med symmetriske proportioner. Den må ikke være grov og klodset, men må værfe i stand til at udvise stor udholdenhed og bevæge sig med stor fart. (Dalmatineren optræder i to farvevarianter: hvid med sorte pletter, og hvid med leverbrune pletter).
Temperament
En dalmatiner er munter, venlig og blid af temperament. Den er intelligent og lærenem. Den er en god familiehund, da den knytter sig til hele familien og er specielt glad for børn. Der er dog ofte én person i familien, den føler sig tættest knyttet til. Dalmatineren er ikke en slagsbror, men er en udmærket vagthund. Den er ikke udpræget dominant, hvilket gør, at den er let at opdrage. Det er ofte nok med et strengt tonefald, hvis den skal straffes.
Valg af hvalp
Der er nogle ting, du skal være opmærksom på, før du køber en dalmatinerhvalp. I hvert fald hvis du påtænker at bruge den til opdræt. Det er vigtigt, at hvalpen overholder racestandarden for dalmatinere, ellers må den ikke bruges i avl, hvis der skal stamtavle på hvalpene. De vigtigste ting at have helt check på er pletterne og øjnene samt pigmenteringen på snuden og øjenranden. Dalmatinerhvalpe kan være født døve eller tunghøre. Det skal du naturligvis også sikre dig at hvalpen ikke er. Det bedste du kan gøre for at undgå alle disse fejl, som alle kan ses før, hvalpen er gammel nok til at blive solgt, er at finde en ærlig og samvittighedsfuld opdrætter, der ikke løber fra sit ansvar.
Vil du vide mere om dalmatiner-hunde, så søg på nettet eller i bøger.