Discosfisk

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Amazonflodens smukkeste ciklide.

Naturforhold

Regnskovene på det sydamerikanske kontinent rummer en mangfoldighed af livsformer. Forskerne har fastslået, at Sydamerika har været isoleret fra andre verdensdele gennem 70 millioner år – altså helt tilbage fra dinosaurernes sidste periode. Først for et par millioner år siden dannedes Panamatangen, som nu er forbindelsen til det nordamerikanske kontinent.

Amazonfloden og Orinoco udgør det største sammenhængende vandsystem i verden. Afvandingsområdet er cirka 150 gange så stort som Danmarks areal. Amazonflodens gennemsnitlige vandføring er beregnet til godt 2 millioner kubikmeter pr. sekund. Nær havet har floden en bredde på op mod 325 kilometer.

I denne fantastiske og våde verden finder vi et utal af fiskearter, eksempelvis karpelaks, maller, tandkarper og ciklider. En af de mest imponerende skabninger fra ciklidernes familie er diskosfisken, eller discus, som den hedder i engelsksproget litteratur.

Historie

Lige siden de første eksemplarer kom til Europa, har diskosfiskene fascineret opdrættere og akvarister. Den høje og næsten cirkelrunde kropsform og de smukke farver var et naturligt blikfang i ethvert akvarium. Derfor nåede de første fisk også skyhøje priser. Fangsten af den smukke fisk var forbundet med store vanskeligheder, og transporten var vanskelig. Derfor var udbudet lille og efterspørgslen stor. At fisken derudover var vanskelig at opdrætte, gjorde ikke situationen bedre. I de få tilfælde hvor det lykkedes at få æg af fisken, fjernede opdrætteren for en sikkerheds skyld æggene, for at klække dem kunstigt. Den fremgangsmåde havde været brugt til skalaren, og det ville jo være ærgerligt, hvis fiskene åd de nylagte æg.

Først da det blev klart, at diskosfiskenes unger var helt afhængige af forældrenes omsorg, lykkedes opdrættet. Ungerne lever nemlig i den første tid af et næringsrigt sekret, der udskilles fra forældrefiskenes hud.

I dag suppleres indfangning af diskosfisk i naturen i stor stil med opdræt – både i Asien og Europa. Derfor er priserne faldet væsenligt. Desuden er de opdrættede diskos sjældendt så krævende som vildfangne eksemplarer – men trives fint under de samme akvarieforhold som andre regnskovsfisk holdes under.

Valg af diskos

Når du skal vælge diskos, kan du enten købe voksne udfarvede fisk, eller ungfisk. I det første tilfælde får du selvfølgeligt et imponerende syn i akvariet med det samme. Køber du ungfisk, vil de sjældendt se ud af så meget. Til gengæld er de langt billigere, og du kan måske derfor tillade dig at købe en lille flok. Ved selv at fodre ungfiskene op ved du, at de får den optimale pleje gennem hele opvæksten. Måske farver de ud til pragteksemplarer, og måske skiller der sig et par ud fra flokken.

/

I akvariet

Selvom diskosfiskene i naturen lever i ekstremt blødt og svagt surt vand – trives den i akvariet udmærket i almindeligt vandværksvand. Kun hvis du ønsker at opdrætte fisken, må du tage den lille vandkemiker uddannelse. Langt vigtigere for fiskenes daglige trivsel er, at akvariet er indrettet med henblik på fiskenes livskrav.

Diskosfisk trives bedst i et tæt beplantet akvarie, gerne med flydeplanter på en del af overfladen, der kan dæmpe belysningen en smule. Store bredbladede sværdplanter, en sivskov af valisneria og nogle dekorative trærødder, kan skabe en smuk ramme om dine diskos. Akvariet bør være udstyret med et effektivt filter, gerne et udvendigt motorfilter, der har kapacitet til en god biologisk filtrering. Et af kamrene i filteret kan med fordel pakkes med filterspagnum, som giver vandet en svag bruntoning, samt påvirker pH-værdien i gunstig retning. Vær opmærksom på at diskosfisk er ret varmekrævende, en temperatur på 28 – 30° C er passende.

Selskab

Diskosfisk kan sagtens holdes sammen med andre fiskearter. Trods deres størrelse, generer de ikke selv den mindste fisk. Oplagte selskabsfisk er små corydorasmaller, som opholder sig ved bunden, og måske en stime rød neon i midtvandet. I overfladen kan en flok øksefisk stå på lur efter føde under flydeplanterne. Alle små og rolige fiskearter kan bruges, blot de stiller samme krav til temperatur og vand.

Foder

Sunde diskos spiser godt. Frostfoder, som eksempelvis sorte og røde myggelarver, artemia og mysis kan udgøre hovedfoderet. Desuden kan diskos sagtens vænnes til at tage flagefoder. Jeg fodrer desuden gerne mine fisk med levende foder som mysis, dafnier og klare myggelarver – men mange opdrættere tør ikke, af risiko for at indføre sygdomme og snyltere. Fisk som lever på en sund varieret kost og i velkørende akvarier, er dog sagtens i stand til at afvise sygdomme.

Opdræt

Diskosfisk er ikke helt uproblematiske at opdrætte – men heller ikke umulige. Det vigtigste af alt er råmaterialet, i form af et godt og harmonisk avlspar. Foderstanden skal være i orden, så fiskene har haft mulighed for at udvikle kønsprodukter. Dernæst skal fiskene have blødt og surt vand, god plads, dæmpede lysforhold og ingen forstyrrelser.