Dværgpapegøje

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Der findes flere arter dværgpapegøjer, men de følgende 3 arter er de mest almindelige.

Rosenhovedet dværgpapegøje

Den findes efterhånden i et utal af farver, men fælles for alle er, at de har lyst næb og mangler en hvid ring omkring øjet. Arten udmærker sig blandt andet ved at skrige meget gennemtrængende, hvis den føler, at du ikke tager dig nok af den.

Rødhovedet dværgpapegøje

Er overvejende grøn med rødt hoved, stærkt rødfarvet næb samt en hvid ring omkring øjet.

Sorthovedet dværgpapegøje

Er grøn på oversiden og gul på undersiden. Den har sort hoved og et stærkt rødfarvet næb, og så har den også en hvid øjenring. Den findes i en blå farvegruppe. Der er oversiden blå, undersiden nærmest hvid, hovedet sort og næbbet lyst. Også denne type har hvid øjenring.

Pasningen af dem alle er ens. De kan blive meget tamme og hengivne, og derfor kræver de megen opmærksomhed fra dig. Meget hurtigt bliver de tamme og fortrolige, så de kan flyve frit rundt i stuen.

I naturen

De forskellige dværgpapegøjearter stammer alle fra Afrika, men fra forskellige steder. Den rosenhovede stammer fra det sydvestlige Afrika og den lever nær vandhuller i tørt terræn. Den rødhovede stammer fra den norlige og vestlige del af Tanzania, den lever i store flokke på 20-80 fugle. Den sorthovede stammer ligeledes fra Tanzania, og de lever også i store flokke.

I bur

Dværgpapegøjerne kan godt trives alene i et bur, hvis man har meget tid til at tage sig af dem, men da de i naturen er vandt til at leve i flokke vil de have det meget bedre hvis de er nogle stykker sammen, eventuelt blot et enkelt par, men optimalt vil det være med en lille flok. På engelsk kaldes dværgpapegøjerne Love Birds – et navn der hentyder til deres sociale adfærd, hvor de har meget brug for hinanden.

Voliere

Dværgpapegøjer vil være begejstrede for den plads de kan få i en voliere. Der vil naturligvis også være større mulighed for at tilgodese deres flokbehov og mulighed for at de kan vælge den rigtige partner i en voliere end i et bur. Fuglene kan godt bo i volieren året rundt, hvis du sørger for at der er læ i volieren, og at der er mulighed for at de kan komme ind i et frostfrit rum (5-10 grader) hvis vinteren bliver for hård. Det er dog bedst at holde de forskellige dværgpapegøjearter hver for sig, da de har forskellige temperamenter.

Farver og kønsforskel

Som tidligere beskrevet er der mange forskellige varianter af dværgpapegøjer. Udover de naturlige varianter så som sorthovedet, rødhovedet, rosenhovedet, sodbrunhovedet, gråhovedet og grønhovedet, fås også eksempelvis blå sorthovedet og en del pastelfarver som er fremelsket i fangenskab. Der er ingen farvemæssig forskel på kønnene.

Foder

Som foder kan du købe en færdigblanding (parakitblanding). Desuden skal de have en del frugt (æbler, pærer og druer) og grønt samt meget gerne friske grene at gnave i. Hvis du finder grønt og grene i naturen, skal du være opmærksom på at undgå steder med høj luftforurening eksempelvis lige op af en vej. Du skal naturligvis også undgå steder hvor der er sprøjtet med gift.

Opdræt

Opdræt af dværgpapegøjer er meget svært under små forhold, men ikke umuligt. De kræver en lukket redekasse på 15x15x20 cm, som de selv skal fylde helt op med små friske grenstykker og bark. Hvis der opstår problemer kan det skyldes at yngleparret ikke sympatiserer med hinanden, så må man prøve at skifte den ene part og håbe på et bedre resultat derefter. Når reden er bygget (det er som regel hunnen der bygger reden) lægges 4-6 æg. Begge fugle i parret ruger, men mest hunnen, da hannen holder vagt og pusler om hunnen. Rugningen foregår i ca. 3 uger. Når æggene er klækket fodrer begge fugle ungerne på reden i 30-35 dage hvorefter ungerne kommer ud. Herefter fodres de i endnu 14 dage før de er klar til at forlade forældrene.

/