German Rex er en mellemstor, muskuløs kat på slanke ben af mellemlængde.
Hovedet er rundt med kraftigt udviklede kinder, store, åbne øren.
Øjne af medium størrelse i farve passende til pelsfarven. Pelsen er silkeagtig, kort med tendens til krøller. Knorhår krøllede. Alle farver er tilladte, med eller uden hvidt.
Kropsbygningen noget tungere end hos Cornish Rex – mere i stil med den Europæiske Korthårskat.
German Rex-opdrættet har ligget i dvale siden en gang i 70’erne. Der er nu en gruppe ivrige opdrættere i Tyskland og Schweitz, der forsøger at genetablere racen ved især at anvende Cornish Rex-katte i avlen idet de to racer er genetisk ens.
German Rex-katten er et absolut venligt væsen, der hurtigt skaber kontakt til sit menneske. Den er livlig, legesyg og intelligent. Den behersker, som andre Rexer, alle slags akrobatiske kunster, som den gentager gang på gang til stor glæde for omgivelserne.
Temperamentet er det samme som det af en Cornish Rex.
Pels: Kort, uden dækhår, bølget
Karaktertræk: Kærlig, selskabelig, aktiv.
Bedst egnet til: Folk, der foretrækker en kraftigere kat end Cornish Rex.
Farver: Så godt som alle, dog ikke Aby-farvet.