Guldemde

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Guldemden er en gylden variant af vor hjemlige rimte. Den er en livlig stimefisk, som er meget synlig, da den ofte svømmer i stime nær overfladen. I havedammen sørger den selv for en del af sin kost.

Når sommeraftenens insekter sværmer for tæt på vandoverfladen, springer guldemden gerne op og griber dem i luften. Kosten bør suppleres med tørfoder og eventuelt frostfoder, som eksempelvis myggelarver.

LEUCISCUS IDUS

  • Størrelse: 30-50 centimeter, max. 80 centimeter.
  • Stimefisk: Ja.
  • Foder: Tørfoder, tilpasset årstiden.
  • Oprindelse: Europa, forædlet fra rimten.