Kvælerslange

Skrevet af Bonnie Dyrecenter

Denne pasningsvejledning gælder primært for følgende arter: Kongepython (Python regius), tæppepython (Morelia spilota), Childrens pythoner (Antaresia childreni og Antaresia maculosa) og kongeboa (Boa constrictor).

Kvælerslanger er ikke sociale dyr, og det er derfor ikke i modstrid med dyrets natur eller synd at holde dem enkeltvis. Man kan holde flere dyr af nogenlunde samme størrelse sammen, men dette gør ofte fodringerne mere besværlige, da slangerne kan komme til at kvæle hinanden, hvis de griber det samme foderdyr samtidigt.

Fodring

Kvælerslanger lever i naturen i høj grad af gnavere af en passende størrelse, men også andre pattedyr og fugle. Byttedyrene sluges hele efter at være blevet kvalt af slangen. I fangenskab vil de fleste slanger hurtigt kunne vænnes til at tage dødt bytte i form af nyligt aflivede eller optøede mus, ørkenrotter, rotter og kaniner.

Slangen bør ikke tilbydes foder, før den har gået i sit nye terrarium i 1–2 uger. Der skal naturligvis altid være en skål med rent vand i terrariet. Hvis slangen, efter 2–3 forsøg i løbet af 14 dage, fortsat nægter at tage dødt bytte, kan man blive nødt til at tilbyde den et levende byttedyr i en passende størrelse. Husk at kvælerslanger er skumringsaktive, hvorfor det ofte er bedst at tilbyde dem foder, når belysningen i terrariet og rummet er svag. Hvis slangen nægter at tage levende bytte, skal byttedyret fjernes efter en halv times tid, da det ellers kan stresse slangen så meget, at den i fremtiden vil være meget utilbøjelig til at tage denne type bytte.

Hvis slangen i længden nægter at spise, bør den undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Det kan evt. komme på tale at tvangsfodre slangen for at give den næring og medicin. Til dette bør man søge hjælp fra terrariekyndige, der har prøvet det før. Slanger tvangsfodres nemmest med f.eks. et kyllingehjerte eller en sonde med flydende føde.
Det er en stor fordel, at ens slanger tager dødt bytte, da man så nemt kan give slangen vitaminer og evt. medicin ved at sprøjte dette ind i et dødt foderdyr.
Unger og ungdyr skal fodres med 7-10 dages mellemrum, hvorimod voksne udvoksede dyr skal have mad med 10-30 dages mellemrum.

Krybdyr kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke udsættes for solens lys eller for kunstigt ultraviolet lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan gennemtrænge glas. D3- vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt. Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. Kort kan det siges, at der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Derudover har foderets indhold af A-vitamin betydning for huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin

Terrarie-indretning

Som skrevet ovenfor er det meget vigtigt, at terrariet altid er rent. Indret derfor terrariet, så det er let at gøre rent. Det vil sige, at det skal indrettes, så du nemt kan komme til at fjerne urin og afføring samt vaske terrariet af. Mange bruger avispapir som bundlag. Dette er ikke kønt, men meget praktisk. Man kan også bruge tør sphagnum eller “miljøstrøelse”. Undertiden bruges også grus, men det er svært at holde lugtfrit.

Temperaturen i terrariet bør have et spænd fra ca. 20–50° C fordelt over terrariets areal, således dyrene altid kan finde en plads med en passende temperatur for dem. Brug altid et termometer til at tjekke, at terrariets temperatur har denne spændvidde.
I terrariet skal der være nogle store klatregrene, hvor slangen kan få motion, samt helst flere gode skjul, hvor slangen kan gemme sig, slappe af og fordøje. Nogle af skjulene indrettes varmt (ca. 40° C) og andre er lidt køligere (ca. 25° C), således at slangen selv kan vælge den temperatur, der passer den på det tidspunkt.

Pas på at slangen ikke kan komme til at brænde sig på varmelamper og varmelegemer. Størrelsen på terrariet vil afhænge af slangens størrelse. Eksemplarer af de meget store arter (f.eks. kongeboa) kræver naturligvis som voksne meget store terrarier på mange kubikmeter. Derimod kan de mindre arter normalt holdes i terrarier på 400–600 liter. Vær opmærksom på at pladsen skal forøges med ca. faktor 1,5 for hvert ekstra dyr, man sætter ind i terrariet.
Der bør være et badebassin med rent vand i terrariet, da alle kvælerslanger kan lide et bad, specielt op til hamskiftet.

Rengøring

Terrariet skal altid være rent. Hverken du eller slangen kan være tjent med, at terrariet lugter. Kvælerslanger har normalt kun urin og afføring med flere dages mellemrum. Du bør fjerne urin og afføring, hver gang slangen har urineret og/eller defækeret, samt vaske de beskidte dele af terrariet af med sæbevand.

Håndtering

Det er vigtigt, at man fra starten forstår, at kvælerslanger ikke er familiedyr i gængs forstand, men hobbydyr, som er spændende at studere. Slanger bryder sig lige så lidt om at blive håndteret som akvariefisk! Men de kan vænnes til at acceptere det i forbindelse med rengøring af terrariet mv. Du bør altid vaske hænder, før du håndterer din slange. Specielt hvis du lige har rørt ved noget, som kunne lugte af mus, rotter eller andre byttedyr. Ellers er der en stor risiko for, at slangen tager fejl af dine hænder og et byttedyr. De fleste slanger vil dog slippe igen, så snart de erkender deres fejltagelse. Ligeledes bør du vaske hænder, når du har håndteret din slange, således at du ikke overfører sygdomme eller snyltere til dine andre krybdyr.

Når du skal tage din slange, så tag den stille og roligt men konsekvent, tag dig tid, så føler den sig langt mindre truet, end hvis den bliver forskrækket af en pludselig bevægelse.
Voksne bør af sikkerhedsmæssige årsager ikke alene håndtere slanger, der er længere end 3 m., og hvis slangen er længere end 4 m., skal der være en person for hver 1,5 m. længde.
Børn bør aldrig håndtere slanger alene.

Aktivering

Kvælerslanger har som sådan ikke behov for aktivering, men der skal naturligvis, som tidligere anført, være nogle gode klatregrene og nogle skjul, så slangerne kan føle sig trygge i deres terrarium.

Livsforløb og formering

Vær opmærksom på, at mange kvælerslanger hurtigt vokser til og bliver meget store og kraftige dyr, som kun de færreste har plads til og mulighed for at passe ordentligt. En lille, nyklækket kongeboa på ca. 25 cm bliver over 1,5 m på et par år, hvis den passes rigtigt! Man skal også tænke på at eksemplarer af nogle arter kan opnå en høj levealder, en kongeboa kan f.eks. blive op til 40-50 år. Anskaf dig kun et dyr, som du også kan passe, når det er udvokset.

Sundhed og sygdom

Giv slangen mest muligt fred, når du lige har købt den og sat den ind i sit nye “hjem”. Den er sandsynligvis meget stresset, så den trænger til fred og ro i en eller to uger.

Hold aldrig slanger og skildpadder i samme terrarium. De salmonellabakterier, der naturligt er i skildpadders tarmsystem, tåler de fleste slanger meget dårligt.

Hos alle krybdyr er nedsat eller ophørt ædelyst, rødme og/eller belægning i munden, hævede eller lukkede øjne, besværet vejrtrækning og problemer med hudskiftet tegn på A-vitaminmangel. Ubehandlet vil det føre til, at dyret enten sulter ihjel eller får dødelige følgesygdomme som f.eks. lungebetændelse og hudbetændelse.

Hos slanger vil symptomer på A-vitaminmangel ofte først ses ved at hamskiftet ikke fungerer ordentligt. I stedet for at afstøde det hele på en gang, vil større eller mindre gamle hudflager blive siddende og kan bevirke, at der opstår hudbetændelse.

For lidt D3-vitamin og/eller forkert balance mellem kalk og fosfor bevirker at knoglerne udvikler sig forkert og bliver bløde eller nemt knækker. Selvom dette ikke nødvendigvis er dødeligt, vil dyrenes sundhed og dermed livskvalitet voldsomt nedsættes, og i visse tilfælde kan kæbeknoglerne blive så påvirkede, at dyret ikke kan spise.

De ovenstående sygdomme kræver, at dyret både tages under akut behandling af en krybdyrkyndig dyrlæge, og at der sker en omlægning af dyrets kost.

Endvidere kan slanger få parasitter (f.eks. blodmider) som også kræver dyrlægebehandling.

Det er vigtigt, at du giver den kvælerslangeart, du holder, den bedst mulige pasning. Læs derfor mere om arten, og om hvordan den skal passes. Følgende litteratur kan med fordel læses:
Robert & Valerie Davies. 1998. Aschehougs Terrariebog. Hold af krybdyr og padder uden problemer. Aschehoug Dansk Forlag A/S.
Klaus Griehl. 1987. Slanger hjemme. Forlaget Komma A/S

Vil du vide mere:
Nordisk Herpetologisk Forening