Oprindelse
Som med mange andre naturkatte, kan man kun gisne om hvordan Maine Coon katten er opstået. Der findes mange legender herom.
En er, at Maine Coon katten er produktet af blandingen mellem en huskat og en vaskebjørn (racoon). Dette er dog genetisk umuligt.
En anden version, den mest romantiske, er at en søfarer ved navn Samuel Clough, skulle smugle Marie Antoinette fra Frankrig til Wiscasset i USA. Hun blev halshugget inden flugten, men kaptajn Clough fik hendes ejendele med sig til USA, og deriblandt var der 6 langhårskatte. Disse skulle så have lagt grunden til Maine Coon katten.
En tredje version handler om en søfarer ved navn Coon, som siges at have bragt Angora og Perser katte med sig hjem til USA’s østkyst, hvorefter der begyndte at dukke langhårskillinger op i mange af de kuld, som blev født. Disse katte blev kaldt Coon’s katte, og siden hen Maine Coon katte.
Sandheden er nok snarere, at Maine Coon katten er skabt ved blanding af flere forskellige typer langhårskatte, som Maine’s søfarere bragte med sig hjem. Disse kan have været Norske Skovkatte og Angorakatte, men det er kun gætteri. Maine Coon katten er ganske enkelt endnu et bevis på, at den der er bedst egnet, overlever. Den er en arbejdskat, rustet til at klare sig selv i barske omgivelser. Udstillingsmæssigt var Maine Coon katten populær allerede i 1800-tallet. I 1878 kunne man på en udstilling i Boston se en halv snes af racen. I 1895 i Madison Square Garden, var det en Maine Coon, der blev Best in Show.
I begyndelsen af 1920’erne forsvandt racen fra de amerikanske udstillinger, fordi Perser katten og andre eksotiske katte, bragt til USA fra bl.a. Europa, i mellemtiden var blevet mere interessante.
Det blev derfor hårde tider for Maine Coon katten. l 1959 blev racen erklæret for uddød og i 1973 skrev en avis simpelthen, at racen slet ikke eksisterede. Det gjorde den i høj grad og takket være stædige opdrætteres tro på sagen, blev The Maine Coon Breeders and Fanciers Association MCBFA) stiftet i 1968. Herefter tog alle de amerikanske klubber Maine Coon katten ind i varmen igen, d.v.s. til godkendelse, registrering og med ret til titler.
l USA findes der 5 standarder for Maine Coon katten, og med FIFé’s standard bliver det til 6. Der er derfor ikke noget at sige til, at man let bliver forvirret over den store spredning i udseendet. Standarderne er næsten ens, men på enkelte punkter, er de dog så forskellige, at de resulterer i forskelligt udseende. Amerikanerne siger selv, at de netop ønsker Maine Coon standarten skrevet, så der er plads til forskellighed, for i naturen er der stor variation i udseendet. Men de grundlæggende ting skal være til stede, såsom størrelse, længde på hoved og krop, samt pelskvalitet. FIFé, som Danmark er medlem af, godkendte i maj 1993 en ny standard, som er blevet til i samarbejde mellem Danmark, Holland og Tyskland, og denne standard trådte i kraft pr. 1. januar 1994.
Staten Maine har erklæret racen for statskat, og den regnes bestemt for at være et nationalt klenodie, som fremhæves ved enhver given lejlighed.
På katteudstillingerne er det, efter Perserkatten, den race, der bliver repræsenteret ved det største antal udstillede katte.
I den “indfødte” bestand af Maine Coon kattene, er polydactyli (overtallige tæer), et helt almindeligt syn. Faktisk havde ca. 30-40 % af de oprindelige Maine Coon katte overtallige tæer. Der er bl.a. en hel koloni der holder til i Ernest Hemmingway’s hus i Key West, Florida. Da man i USA søgte om godkendelse af katten som racekat, fremlagde man derfor to standarder: En for flertåede, og en for almindelige, men man blev frarådet at søge godkendelse af de flertåede, da det ville blive vanskeligt nok bare med den almindelige. Man “trak” så de flertåede, men derved er det ikke blevet, idet flere af de “gamle” opdrættere, stadig avler på flertåede, i håb om, inden for en ikke al for fjern fremtid, at få dem godkendt så de kan udstilles i deres egen gruppe. Der er nogle få i Danmark, der har “polykatte”, og indbyrdes har man lavet en aftale om avl og registrering af kattene. Det er en helt harmløs mutation, men der er modstand mod projektet. For dem der arbejder med kattene, er der noget specielt ved at kunne arbejde med den “originale” kat.
Racestandard – generelt
Maine Coon racen er stor af bygning, med et firkantet hovedomrids, store øre, bredt bryst, solid knoglebygning, en lang, muskuløs, rektangulær krop og en lang flanende hale. God muskulatur og tæthed giver katten et udseende af kraft og robusthed.
Maine Coon skal altid være i god balance, kondition og proportion. Type skal altid foretrækkes frem for farve. Størrelse: Middel til stor. Der skal tages hensyn til racens meget langsomme udvikling.
Hunner er forholdsmæssigt mindre end hanner. Tilladelse skal gives til den betydelige størrelsesforskel. Udvoksede hanner kan have større og bredere hoveder end hunner.
For mere specifik racestandard-beskrivelse besøg: www.mainecoonklubben.dk
Værd at bide mærke i
Af temperament får Maine Coon katten selvfølgelig, på en skala fra 1-10 point, 10 point. Den er helt speciel i sin adfærd. Den er fræk og kan til tider være direkte uartig, og som killing/ungdyr foregår al gang i løb. Den er hurtig, smidig og bevæger sig som en gazelle, også selv om den bliver stor og tung. En han vejer normalt mellem 6-8 kg., hunnerne 4-7 kg, Selvfølgelig findes der også sværvægtere inden for Maine Coon, men de er sjældne. Vil man have Maine Coon, må man også være klar over, at de er med i ALT.
Faktisk ligner de meget hunde i deres adfærd, og de elsker menneskekontakt. De trives fint indendørs, men lukkede døre tolereres ikke. De kommer fint ud af det med andre katteracer, hunde og sandelig også med kaniner og andre slags kæledyr. Et andet særpræg for Maine Coon kattene, er at de sidder og skraber på gulvet, eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nord Amerika, idet de i naturen måtte slå hul på isen i søerne, for at kunne drikke eller fange fisk. Og mange ejere oplever, at de tager deres mad med poterne og spiser.
Der er, som hos andre naturkatte, forskel på sommer- og vinterpels. Der kan også være forskel på pelskvaliteten på ude- og indekatte. Udekattene får en kraftigere, noget mere olieret pels. Selv om pelsen er en naturpels, som burde kunne holde sig selv, er der dog forskel på konstant at leve ude i det fri, og have busk og krat til at “rede” pelsen, og til at være indendørs. Det er derfor nødvendigt at rede katten igennem en gang i mellem, for at holde den fri for døde og løse hår specielt i fældetiden.
Specialklub for Maine Coon
Maine Coon Klubben – Danmark, er en interesseorganisation for Maine Coon-katten.
Maine Coon-katten er en af verdens største katteracer; den stammer fra Amerika. Som medlem af Maine Coon Klubben – Danmark får du 4 gange årlige tilsendt vores blad, Yankee-katten. Du får også mulighed for at deltage i klubbens forskellige arrangementer, som fx vores årligt tilbagevendende julebanko. Vi håber også på at kunne arrangere nogle medlemsmøder om relevante emner.
Så velkommen i klubben www.mainecoonklubben.dk