Forskelle på padder og krybdyr
Krybdyr og padder er nært beslægtede dyregrupper, som har valgt hver sin vej på udviklingens stamtræ.
Padderne er de ældste, og var ophav til de første krybdyr. Da padderne er afhængige af vand, når de skal formere sig, har de aldrig formået at sprede sig til så mange forskellige landskaber som krybdyrene. De er tilknyttet vådområderne: Sumpe, moser, søer og vandløb. Krybdyrene lever også fint her, men klarer sig desuden fint på savannen eller i ørkenens tørre klima.
Padderne lægger deres æg i vand og lever en stor del af deres liv i det våde element. Ofte jager de deres bytte på land, men da deres hud ikke er beskyttet mod udtørring, må de jævnligt søge tilbage til vandet.
Padder er kødædende. Orme, snegle, insekter og lejlighedsvis små pattedyr og fugle udgør menuen.
I tropiske egne er padderne aktive året rundt, det samme gælder naturligvis i det tropiske terrarium. Under vores køligere himmelstrøg går de vildlevende padder i dvale om vinteren. I terrariet stiller padderne nogenlunde samme krav, som regnskovens krybdyr.
Der findes mange spændende og farvestrålende padder, som trives fint i et regnskovsterrarie.