Placering af dam
Afmærk dammens omrids med et reb eller med træpløkke, og brug nogle dage til at finde ud af om placeringen er i orden, før du begynder at grave.
Lys til dammen
En havedam skal have mindst 5-6 timers sol om dagen, gerne mere. Ligger dammen i fuld sol hele dagen, kan du eventuelt lave en bredbeplantning, der reducerer lysindfaldet. Nøkkeroser og åkander skærmer også mod solens stråler.
Vanddybder
En dam skal gerne have fire levesteder (vanddybder): Sumpzonen (0- 5 cm), lavtvandszonen (5-30 cm), nøkkerose/åkandezonen (30-70 cm), dybvandszonen (over 70 cm). Skal fiskene overvintre i dammen, må dybvandszonen gerne være omkring en meter.
Bredderne
Sørg for at bredderne falder gradvist. Stejle brinker kan være farlige for både dyr og børn. Dammen kan eventuelt børnesikres med et gitter tæt under overfladen, eller med et lavt hegn.
Pumper, filtre og teknik
Få gode råd hos dine lokale Bonnie Dyrecenter dyrehandler om hvilke pumper og filtre, der passer til din dam. Valget af teknik er afhængig af dammens størrelse, placering og fiskebestand.