Nogle fuglearter er lettere at gøre håndtamme end andre, men der er absolut individuelle forskelle.
Til de, der er lettest at gøre helt håndtamme, hører undulat, nymfekakadu, dværgpapegøje, lori og de store papegøjer. Det er lettest at gøre en unge håndtam.
Ældre fugle er langt sværere for ikke at sige næsten helt umulige.
Når du får din fugl, skal den straks ind i sit bur. Tal stille og roligt til den. Det er bedst, at det kun er en eller to personer, der beskæftiger sig med fuglen, indtil den er faldet til ro i sine nye omgivelser.
- Når fuglen er rolig, åbner du forsigtigt lågen og holder f. eks. en lille hirsekolbe op foran dens næb. Når fuglen begynder at spise af det tilbudte, er første skridt nået. Det lykkes nok ikke første gang, men hav tålmodighed og prøv igen og igen.
- Derefter stikker du stille og roligt din knyttede hånd ind i buret, men du lader pegefingeren stritte.
- Lad pegefingeren berøre fuglens bryst blidt, og før fingeren i en glidende bevægelse ned mod benene.
- Når fuglen har vænnet sig til denne manøvre, lader du fingeren glide helt ned til benene, og løfter den lidt. Fuglen vil da sætte fødderne op på fingeren, og du kan så prøve at flytte fuglen til den anden pind.
- Når fuglen er blevet helt fortrolig med dette, kan du, med den anden hånd, forsøge at kæle den lidt på brystet.Senere prøver du så at give fuglen en lille lækkerbisken, når den sidder på hånden. Nu vil det ikke vare lang tid, før fuglen går på hånden.Du må ikke tage fuglen ud af buret, før den er helt håndtam, ellers vil den blive meget forskrækket.
Skal en fugl indfanges, bør du altid bruge et passende fangstnet. Fuglen skal være helt tam, før du lader den flyve frit i stuen. Der er nogle forholdsregler, du altid skal træffe:
- Alle vinduer og døre skal være lukkede, og fuglen skal være under konstant opsyn, så den ikke kommer til skade eller måske ødelægger noget
- Dværgpapegøjer, parakitter og de store papegøjer vil gerne bide i f.eks. blomster o.lign. Først og fremmest skal du dog passe på elektriske ledninger.
- Skal fuglen have lov til at flyve frit rundt, åbner du bare lågen. Fuglen bestemmer selv, hvornår den vil ud. Den nemmeste måde at få fuglen retur på, er at sætte en lækkerbisken ind i buret. Lad være med at falde for fristelsen til at fodre fuglen ude i det fri.
Talende fugle
Nogle fugle kan efterligne de menneskelige lyde, men der er stor forskel fra art til art. Inden for den samme art kan der være stor forskel på de enkelte individers formåen. I naturen er det hannen, der synger mest, og det vil normalt også være en han, der bliver bedst til at “tale”. Beostæren er nok den dygtigste, men Grå Jaco, Gultoppet kakadue og Amazonpapegøjen kan bestemt være med.
Undulaten og nymfeparakitten kan i enkelte tilfælde give nogle lyde fra sig, der kan minde om den menneskelige stemme, men det tåler ingen sammenligning med førnævnte.
Til gengæld kan nymfeparakitten forholdsvis let lære at fløjte en lille melodi.
Når du vil lære en fugl at tale, må du have den allerstørste tålmodighed og udholdenhed, for det tager lang tid. Du må gentage de samme ord om og om igen, og det er bedst, hvis der kun er en eller to personer, der står for indlæringen. Fuglen prøver at efterligne lydene, og det bliver alt for svært, hvis der er flere forskellige stemmer. Du skal starte med enkelte ord. Senere kan du gå over til meget korte sætninger.
Samme fremgangsmåde bruges, hvis du vil lære fuglen at fløjte en melodi.
Når fuglen er i gang, kan andre prøve at lære den noget. Det indlærte skal stadig holdes ved lige, ellers glemmer fuglen det igen.
Under hele indlæringsprocessen skal fuglen være så langt fra artsfæller, at den ikke kan høre disse. Ellers sidder de bare og kalder på hinanden, og det forstyrrer indlæringen af det ønskede.